PRM / Novo Nordisk opkøber Embark Biotech og deres hovedprogram inden for overvægt og andre kardiometaboliske sygdomme.

    Pressemeddelelse fra Embark Laboratories

    Aftalen med Embark Biotech indebærer, at Novo Nordisk overtager alle rettigheder til at udvikle og kommercialisere Embarks hovedprogram, EMB1, medens Embarks aktionærer modtager en kontant betaling på 15 mio. Euro og er berettiget til at modtage mulige udviklings, regulatoriske og kommercielle milepælsbetalinger på op til 456 millioner Euro.

    Forsknings- og udviklingsaftalen med Embark Laboratories giver Novo Nordisk mulighed for at købe og videreudvikle specifikke programmer baseret på Embark Biotech tidlige opdagelse for multiple indikationer, herunder overvægt og type 2 diabetes.

    Brian Finan, Vice President of Obesity Research at Novo Nordisk, sagde:
    “Novo Nordisk har været aktive i forskning inden for overvægt i mere end 25 år, og vi er på stadig udkig efter nye metoder til at adressere denne alvorlige kroniske sygdom. Vi er begejstrede for at vi har fået muligheden for at avancere Embark Biotechs hovedprogram og ser frem imod at samarbejde med Embark Laboratories for at finde nye behandlinger for kardiovaskulær sygdomme som supplement til vores interne forsknings- og udviklings programmer”.

    Zach Gerhart-Hines, Chief Technology Officer at Embark Laboratories kommenterede: “Der er et perfekt strategisk match mellem den nye biologi vi har opdaget og Novo Nordisks ekspertise og fokus på lægemiddeludvikling på det kardiometaboliske område. Vi er utrolig glade for at give stafetten, på vores hovedprogram inden for metabolisme, videre til Novo Nordisk. Aftalen og Embarks succes er en direkte konsekvens af det unikke og innovative økosystem vi har I Danmark, der er tilvejebragt af BioInnovation Institute og Københavns Universitet samt initiativer fra Novo Nordisk Fonden og Danmarks Innovation Fond”.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13716568&publisherId=13561633&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **