Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater
En ung guvernante ankommer til et afsides beliggende gods, hvor hun skal varetage de to forældreløse børn Flora og Miles’ opdragelse. Her må hun må kæmpe for at beskytte børnene mod truende spøgelser. Men er disse spøgelsessyner virkelige, eller er det hendes egen skam, skyld og svigt, der skaber disse billeder, og hvad er der sket i huset, før hun ankom?
“Vidunderlig, imponerende, men frygtelig uhyggelig og skræmmende,” skrev Benjamin Britten i sin dagbog efter at have hørt Henry James’ kortroman Skruen strammes i radioen allerede som teenager. Britten komponerede sin opera baseret på den foruroligende spøgelseshistorie med lynets hast i løbet af kun fire måneder i 1954.
Skruen strammes bliver iscenesat af den unge, prisbelønnede, britiske instruktør Anthony Almeida, der sammen med scenograf og kostumedesigner Rosanna Vize vandt førsteprisen i Opera Europas instruktørpris 2021 for deres koncept til netop denne iscenesættelse af Brittens opera. I Skruen strammes sætter parret fokus på det usagte, de tragedier og traumer, som vi ikke tør tale om, og hvordan de forfølger os.
Musikken i Skruen strammes har en overvældende følelse af intens klaustrofobi og dramatiske kraft. Den Kongelige Operas prisbelønnede unge, sopran Clara Cecilie Thomsen synger rollen som guvernanten. Børnene, Flora og Miles, synges af Barbro Citron og Milo Wajnman Køie/Hannibal Skovlund Brockhoff. De øvrige medvirkende er Gisela Stille, Johanne Bock, Fredrik Bjellsäter, Det Kongelige Kapel og Den Kongelige Operas husdirigent Robert Houssart.
Skruen strammes synges på engelsk med danske overtekster.
I samarbejde med Opera Europa/Camerata Nuova.
Skruen strammes | Premiere Gamle Scene 17/09 – 06/10 2023
Læs mere om Skruen strammes
Dirigent: Robert Houssart
Instruktør: Anthony Almeida
Scenografi og kostumedesign: Rosanna Vize
Lysdesign: Lucy Carter
Quint og Prolog: Fredrik Bjellsäter
Guvernanten: Clara Cecilie Thomsen
Miles: Milo Wajnman Køie/Hannibal Skovlund Brockhoff
Flora: Barbro Cítron
Mrs Grose: Johanne Bock
Miss Jessel: Gisela Stille
Det Kongelige Kapel
Kontakt:
PR- og presseansvarlig. opera og koncerter Louise Pedersen tlf.: +45 40 53 00 35 email: lope@kglteater.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **