Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Humanistiske Fakultet
I 2020 arbejdede forskere fra Københavns Universitet og Nationalmuseet med arkæologiske fund fra den nordirakiske by Nimrud, som var en vigtig kongeby i det assyriske oldtidsrige fra 900-612 f.v.t. Under arbejdet fik forskerne en unik mulighed for at udtage prøver fra kernen af en 2.900 gammel mursten af ler, der også bar en kongelig indskrift.
Fordi prøverne kom fra murstenens indre kerne, havde de været beskyttet mod forurening med moderne DNA fra omverdenen. Dette gav forskerne mulighed for, i samarbejde med kollegaer fra Aalborg Universitet og Oxford Universitet, at forsøge at udtrække og beskrive ældgammelt DNA fra leret. Til deres store overraskelse viste analysen, at der var bevaret forhistorisk DNA i leret, og det var muligt at identificere ikke mindre end 34 unikke taksonomiske grupper af planter.
Ifølge assyriolog Troels Pank Arbøll, som er førsteforfatter på studiet sammen med biolog Sophie Lund Rasmussen, var DNA-prøverne ikke i en stand, der gjorde, at forskerne med sikkerhed kunne bestemme planterne på artsniveau. Men det faktum, at man overhovedet kan uddrage DNA af en mursten fra oldtiden, rummer et stort potentiale for fremtidig forskning:
– Det viser, at der er store perspektiver i denne metode, fordi den potentielt gør det muligt at få indblik i biodiversiteten i et udvalgt geografisk område på et specifikt tidspunkt i historien, siger Troels Pank Arbøll, og tilføjer, at denne metode tilbyder et relevant perspektiv til det massive nutidige fokus på biodiversitetstab som en ny kilde til sammenligning.
Han siger dog også, at det aktuelle studie har visse begrænsninger, blandt andet fordi DNA-fundene, ud fra et forsigtighedsprincip, er beskrevet på et overordnet niveau, og plantearterne dermed ikke kunne identificeres med den nødvendige videnskabelige sikkerhed. Men metoden er stadig i sin vorden, og med justeringer vil den kunne anvendes bredt inden for en lang række discipliner, mener han og kollegerne bag studiet.
Præcis datering gør mursten til tidskapsel
Murstenen, som er udgangspunktet for DNA-studiet i Scientific Reports, stammer fra den assyriske konge Ashurnasirpals palads i Nimrud i det nordlige Irak, og den er fremstillet af mudder fra floden Tigris samt organisk materiale, så som halm, strå og dyremøg. Den arkæologiske kontekst samt indskriften på murstenen gør det muligt at datere den usædvanligt præcist.
– Indskriften på murstenen er skrevet med kileskrift på det semitiske oldtidssprog akkadisk, og der står “tilhører Ashurnasirpals palads, konge af Assyrien”. Den assyriske kongerække er velbeskrevet i kilderne, og vi ved, at Ashurnasirpal begyndte at bygge sit palads omkring år 879 f.v.t., forklarer Troels Pank Arbøll og uddyber:
– Den specifikke tidsangivelse gør faktisk murstenen til en form for tidskapsel, som kan transportere os forskere tilbage til året 879 f.v.t. i det nordlige Irak, hvor Nimrud ligger, og give os et unikt indblik i biodiversiteten lige præcis der. Det er utrolig spændende, fordi det giver os mulighed for at forstå assyrernes kultur bedre. De skriftlige kilder fra Assyrien nævner fx mange planter, men vi kan sjældent identificere dem nøjagtigt, og her vil DNA-analyserne kunne hjælpe os videre på sigt.
Troels Pank Arbøll og hans kolleger mener, at metoden også vil være oplagt at afprøve for forskere inden for andre oldtidsdiscipliner som ægyptologi og mellemamerikanske oldtidskulturer. Men også klimaforskere og biologer vil kunne have glæde af den, fordi de netop er optaget af, hvad klimaforandringer historisk har betydet for biodiversiteten.
Kontakt:
Assyriolog Troels Pank Arbøll
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS)
Københavns Universitet
Mail: tpa@hum.ku.dk
Telefon: 35 33 38 73
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
