Pressemeddelelse fra Krifa
Dårlig samvittighed, søvnløse nætter, bekymringer for fremtiden, ansøgninger til kommunen, skyggebørn og forsømte arbejdsopgaver. Det er ikke småting, forældre til børn i mistrivsel må stå med. Men hvem griber egentlig forældrene og sikrer, at de ikke brænder sammen?
Fagbevægelsen Krifa vil nu i samarbejde med Foreningen Børn og Unges Trivsel give en hjælpende hånd til de af deres medlemmer, som netop står i den spidsbelastningssituation, det er at have et barn, som har det rigtig svært. Og de nyeste tal fra blandt andre Sundhedsstyrelsen viser, at der kun bliver flere og flere børn i mistrivsel.
– I mit tidligere virke som folketingspolitiker og psykiatriordfører har jeg igen og igen oplevet, at et udredningsforløb eller et forsøg på at hjælpe sit barn i dårlig trivsel slider hele familien op. Der er brug for et øget fokus på forældres trivsel og stressniveau midt i en familiekrise, ikke kun fordi det er medmenneskeligt at gøre, men også fordi det er forebyggende, når det kommer til at sikre slidte forældres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, lyder det fra Jane Heitmann, formand for Krifa.
Fokus på hele familiens behov
Krifa er en arbejdslivsbevægelse, der vil fremme for alle. Og netop den mission hænger godt sammen med det formål, som Børn og Unges Trivsel er sat i verden for. Ifølge organisationen skal børns mistrivsel nemlig ses som et problem for hele familien – og ikke kun noget, der påvirker de unge.
– Der er ingen tvivl om, at når børn og unge mistrives, så påvirker det også deres forældre. Vi arbejder meget med at etablere effektfulde partnerskaber, så vi i fællesskab kan løfte de udsatte unge – og i det nye samarbejde med Krifa, får vi i højere grad mulighed for at række ud til forældrene og hjælpe hele familien, fortæller Heidie Graversen, direktør og familiebehandler hos Børn og Unges Trivsel.
Som medlem af Krifa, kan man med det nye samarbejde blandt andet få:
- Anonym psykologisk rådgivning med fokus på pårørenderollen
- Hjælp fra et tværfagligt team beståede af bl.a. psykologer, terapeuter og socialrådgivere
- Ungerådgivning og familiebehandling
FAKTABOKS
- Hver femte gang en borger bruger sin sundhedsforsikring til at få psykologhjælp, skyldes det deres barns mistrivsel eller sygdom. Det viser en ny undersøgelse fra Danica Pension, der har spurgt 998 respondenter.
- I 2021 viste , en forening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom, at cirka halvdelen af de pårørende i høj grad oplevede, at den psykiske sygdom i familien havde haft en betydning for deres arbejdsliv. Samme undersøgelse viste også, at knap hver fjerde pårørende i høj grad oplevede, at de havde været nødt til at sygemelde sig på grund af psykisk sygdom i familien.
- En anden undersøgelse, som , viste det samme billede. Her svarede knap hver fjerde, at de inden for de seneste 12 måneder havde haft orlov, arbejdet på nedsat tid eller været sygemeldt, som et resultat af at være pårørende. Tallene har altså ikke ændret sig meget de sidste 11 år.
Kontakt:
Pressekontakt Rune Kjelsmark email: ruk@krifa.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **