PRM / Ny CEPOS-analyse: Et regelstop kan give økonomisk gevinst på 58 milliarder kroner

    Pressemeddelelse fra Cepos

    Hvis regeringen indfører et regelstop i form af en ‘1 ind, 1 ud’-model, vil det kunne øge BNP med 2,3 procent svarende til ca. 58 milliarder kroner. Samtidig vil det give en løngevinst på 20.000 kroner om året før skat for en arbejderfamilie og 30.100 kroner for en funktionærfamilie. Det viser en ny analyse fra CEPOS.

    “Hvert år indfører Folketinget flere og flere regler for danske borgere og virksomheder. Vores analyse, som er baseret på internationale studier, viser, at Danmark kan blive 58 milliarder kroner rigere indenfor 10 år, hvis vi får sat en stopper for regelvæksten,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.  

    I sidste ende afhænger gevinsten ved et regelstop af de konkrete regler, som regelstoppet påvirker. Men her er erfaringerne fra udlandet gode. 

    “Erfaringerne fra blandt andet Canada viser, at et regelstop bidrager til, at lovgivere og embedsmænd i højere grad ser sig selv som forvaltere af regulering frem for skabere af regulering. I stedet for altid at ty til nye regler, når problemer skal løses, fokuserede de på at få det samlede regelsæt til at fungere,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS. 

    Selvom der er usikkerhed om resultaterne, bør regeringen indføre et regelstop i næste folketingsår. 

    “Der er klar videnskabelig evidens for, at regulering meget ofte hæmmer den økonomiske vækst. Det viser vores omfattende litteraturgennemgang. Nu sætter vi for første gang tal på potentialet. Og selvom der naturligvis er usikkerhed forbundet med sådanne opgørelser, vil der være tale om en betragtelig forøgelse af velstanden, selv hvis kun en mindre del af potentialet indfries,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter: 

    “Det er bare om at komme i gang. Vi har spillet ud med en konservativ tilgang baseret på en ‘1 ind, 1 ud’-model. Men i virkeligheden burde man gøre som i Canada og starte med ‘1 ind, 2 ud’ de første tre år, og derefter gå over til ‘1 ind, 1 ud’. Det vil være min anbefaling,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.  

    Jonas Herby kan kontaktes på 27 28 27 48 for uddybende kommentarer. 

    Læs hele analysen her.

    Kontakt:

    Specialkonsulent Jonas Herby tlf.: 27282748 email: herby@cepos.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13714128&publisherId=90650&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **