PRM / Regeringen løfter kommunernes økonomi med 650 mio. kr.

    Pressemeddelelse fra KL

    “Det er en livgivende beslutning fra regeringen. Vi står i hele landet midt i nogle stramme budgetforhandlinger, og mange steder er det rigtig svært at få enderne til at mødes. Det vil det stadig være, men det er meget positivt, at regeringen har valgt at prioritere flere penge til velfærden. Det ændrer dog ikke på, at vi stadig skal leve op til den aftale, vi har med regeringen, hvor vi bl.a. skal finde administrative besparelser, samtidig med at regeringen leverer de nødvendige regelforenklinger,” siger KL’s formand Martin Damm.

    “Det er en kærkommen håndsrækning i en svær budgettid. Kommunerne har gennem en årrække skullet gennemføre besparelser, og derfor er et løft både godt og helt nødvendigt. Der er samtidig brug for en grundlæggende drøftelse om finansieringen af den offentlige sektor i fremtiden. Hvis vi skal møde borgernes forventninger, bliver det nødvendigt med yderligere løft i fremtiden,” siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.

    Kontakt:

    KL’s pressevagt tlf.: 33703333

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13714317&publisherId=13559771&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **