PRM / Verdo Energy Systems henter certificering i kvalitetsledelse

    Pressemeddelelse fra Verdo Holding A/S

    Med ISO 9001 certificeringen sætter selskabet en tyk streg under, at der er klare definitioner af processer, værdier, løbende overvågning og evaluering af alle leverancer. Det har der egentlig altid været, men kravet til dokumentation er vokset forklarer divisionsdirektør hos Verdo, Morten Birch:

    “Vi har haft et godt ry og nogle gode referencer, som vi hidtil har kunnet læne os op ad, men i takt med at vi leverer stadig større og mere komplekse anlæg, oplever vi også et stigende krav til dokumentation. Her er ISO 9001 certificeringen god, fordi det er en standard, alle kan forholde sig til,” siger Morten Birch.

    Verdo Energy Systems har de seneste år oplevet en markant tilgang af ordrer fra både ind- og udland, og forventningen er, at certificeringen nu vil bidrage til at fastholde og styrke konkurrenceevnen.

    “Det sætter nogle klare rammer og er med til at give et fælles sprog for kvalitet på tværs af landegrænserne. Det er et godt afsæt for dialogen med kunderne og dermed også for en fortsat positiv udvikling af selskabet, så i det lys, er jeg glad for, at vi nu er ISO 9001 certificeret,” siger Morten Birch.

    FAKTA

    ISO står for International Organisation for Standardization. Organisationens formål er at sikre høje standarder indenfor for eksempel industrielle og kommercielle virksomheder.

    ISO 9001 har eksisteret siden 1987 og omhandler standarder indenfor kvalitetsledelse.

    ISO 9001 bruges i dag på tværs af mere end 160 lande og er blandt de mest benyttede kvalitetsledelsessystemer i verden.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Bjørn Olsen tlf.: +45 24 69 14 13 email: bjol@verdo.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13711357&publisherId=13561216&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **