Pressemeddelelse fra Brintbranchen
“Der er ingen tvivl om, at CCS er et vigtigt element i at nå de danske klimamål, og det er positivt at initiativerne på CCS-området nu konkretiseres,” udtaler Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen.
Han understreger dog også, at lagring ikke er den eneste form for CO2-håndtering, der er brug for i den danske klimaindsats. Udnyttelse af CO2 som komponent i fremstilling af grønne brændsler, som går under betegnelsen CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage), skal ikke glemmes:
“Dagens udspil handler om CO2-fangst og lagring. Men vi må ikke glemme, at vi skal bruge CO2 i andre sammenhænge, herunder særligt i produktionen af grønne brændsler som metanol og e-fuels til bl.a. skibs- og luftfarten, hvor vi har et massivt og akut omstillingsbehov. Vi har brug for at holde fast i den CCUS-tankegang, der oprindeligt var afsæt for den danske indsats på det her område, og ikke kun CCS. Det er vigtigt, at vi – også inden 2030 – i den fremadrettede håndtering af CO2’en husker behovet for udnyttelsen af især den biogene CO2. Den skal ikke kun ned i undergrunden, men tjene som byggesten i produktionen af de grønne brændsler, som Danmark på sigt kan levere til både Europa og resten af verden.”
Kontakt:
Direktør/CEO Tejs Laustsen Jensen email: tlj@brintbranchen.dk
Presse- og kommunikationschef Eleonore Fenne email: kemf@brintbranchen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








