PRM / Alt for lang sagsbehandlingstid på nye boliger: Kommuner overholder ikke aftale

    Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening

    Der er stor forskel på kommunerne i Region Syddanmark, når det kommer til sagsbehandlingstider for enfamiliehuse. Mens familier skal vente meget, meget længe i nogle kommuner, så er andre kommuner hurtigere til at få sagen afsluttet.

    Det viser data fra KL’s servicemålsstatistik, som Dansk Ejendomsmæglerforening har bearbejdet.

    Værst ser det ud i Fanø og Kerteminde Kommuner, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er henholdsvis 128 og 123 dage. Samtidig er sagsbehandlingstiden steget i begge kommuner. I Fanø Kommune er sagsbehandlingstiden steget til det firedobbelte fra 2021 til 2022. 

    Billund og Vejen kommuner er helt i front med en sagsbehandlingstid for et enfamiliehus på hhv. 10 og 12 dage.  

    “Tallene viser tydeligt, at ventetiden på at få behandlet sin byggesag varierer meget fra kommune til kommune. Det bliver i mange tilfælde en flaskehals for de borgere, der gerne vil udvide eller bygge nyt. Det må kunne gøres bedre,” siger direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup.  

    En unødig lang proces: indfør klima-fasttrack  

    I 2015 indgik regeringen og KL en aftale om et fælles servicemål. Aftalen skulle være med til at sikre, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver trukket i langdrag. Max 40 dage må en kommune bruge på sagsbehandling af enfamiliehuse, hvis den skal leve op til servicemålet. Det er der 11 kommuner i regionen, der lever op til. 

    Det er en kompleks proces at få opført et nyt hus, og derfor er det afgørende, at der er mindst muligt bureaukrati, så processen fra ansøgning til godkendelse ikke bliver unødigt lang.  

    Det er spildtid, og al den ventetid koster. Derfor anbefaler Dansk Ejendomsmæglerforening, at politikerne kigger på at lave et fasttrack-system. Hvis en byggesag indeholder klimatiltag ud over, hvad der kræves i byggeloven, så skal sagsbehandlingstiden holdes under 30 dage.  

    “Et klima-fasttrack for byggesager vil betyde, at borgerne oplever kortere sagsbehandlingstid, og samtidig bliver man som bygherre motiveret til at tænke mere klimavenligt. På den måde slår man to fluer med et smæk,” siger Ole Hækkerup.  

    Det vil sikre en mere effektiv byggeproces og samtidig gavne klimaet.  

    Sagsbehandlingstid i 2021 samt 2022 i kommunerne i regionen 

    Kommune 

    2021 

    2022 

    Fanø Kommune 

    30  

     128  

    Kerteminde Kommune 

    87  

     123  

    Ærø Kommune 

    59  

     87  

    Odense Kommune 

    59  

     86  

    Faaborg-Midtfyn Kommune 

    65  

     80  

    Fredericia Kommune 

    40  

     79  

    Nyborg Kommune 

    91  

     65  

    Langeland Kommune 

    65  

     60  

    Nordfyns Kommune 

    51  

     56  

    Assens Kommune 

    56  

     50  

    Aabenraa Kommune 

    24  

     47  

    Kolding Kommune 

    31  

     40  

    Vejle Kommune 

    47  

     39  

    Middelfart Kommune 

    39  

     38  

    Sønderborg Kommune 

    23  

     34  

    Varde Kommune 

    56  

     30  

    Svendborg Kommune 

    34  

     25  

    Esbjerg Kommune 

    50  

     25  

    Haderslev Kommune 

    14  

     19  

    Tønder Kommune 

    20  

     17  

    Billund Kommune 

    13  

     12  

    Vejen Kommune 

    11  

     10  

    Gennemsnit hele regionen 

    44 

    52 

    Kontakt:

    Direktør Ole Hækkerup email: oh@de.dk

    Kommunikationskonsulent Katrine Seier tlf.: 32 64 45 32 email: ks@de.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13708063&publisherId=13560222&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **