PRM / Alt for lang sagsbehandlingstid på nye boliger: Midtjyske kommuner overholder ikke aftale

    Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening

    Mens familier skal vente meget længe i nogle kommuner, så når de i andre kommuner knap at tænke den nye bolig igennem, før den er godkendt på kommunekontorerne. 

    Værst ser det ud i Hedensted, Horsens og Skanderborg kommuner, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er henholdsvis 94, 89 og 76 dage. I Skanderborg kommune er sagsbehandlingstiden faldet fra 2021 til 2022, mens den er steget i de to andre kommuner. 

    Det viser data fra KL’s servicemålsstatistik, som Dansk Ejendomsmæglerforening har bearbejdet.

    Odder er helt i front med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for et enfamiliehus på fire dage. Derefter følger Holstebro og Viborg kommuner med henholdsvis 20 og 21 dage. 

    “Tallene viser tydeligt, at ventetiden på at få behandlet sin byggesag varierer meget fra kommune til kommune. Det bliver i mange tilfælde en flaskehals for de borgere, der gerne vil udvide eller bygge nyt. Det må kunne gøres bedre,” siger direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup.  

    En unødig lang proces: indfør klima-fasttrack  

    I 2015 indgik regeringen og KL en aftale om et fælles servicemål. Aftalen skulle være med til at sikre, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver trukket i langdrag. Max 40 dage må en kommune bruge på sagsbehandling af enfamiliehuse, hvis den skal leve op til servicemålet. Det er der kun otte kommuner i regionen, der lever op til. 

    Det er en kompleks proces at få opført et nyt hus, og derfor er det afgørende, at der er mindst muligt bureaukrati, så processen fra ansøgning til godkendelse ikke bliver unødigt lang.  

    Det er spildtid, og al den ventetid koster. Derfor anbefaler Dansk Ejendomsmæglerforening, at politikerne kigger på at lave et fasttrack-system. Hvis en byggesag indeholder klimatiltag ud over, hvad der kræves i byggeloven, så skal sagsbehandlingstiden holdes under 30 dage.  

    “Et klima-fasttrack for byggesager vil betyde, at borgerne oplever kortere sagsbehandlingstid, og samtidig bliver man som bygherre motiveret til at tænke mere klimavenligt. På den måde slår man to fluer med et smæk,” siger Ole Hækkerup.  

    Det vil sikre en mere effektiv byggeproces og samtidig gavne klimaet.  

    Sagsbehandlingstid i 2021 samt 2022 i kommunerne i Region Midtjylland

    Kommune 

    2021 (dage) 

    2022 (dage) 

    Hedensted Kommune 

    57 

    94 

    Horsens Kommune 

    85 

    89 

    Skanderborg Kommune 

    84 

    76 

    Samsø Kommune 

    64 

    67 

    Ikast-Brande Kommune 

    53 

    65 

    Ringkøbing-Skjern Kommune 

    56 

    60 

    Randers Kommune 

    45 

    47 

    Syddjurs Kommune 

    75 

    45 

    Norddjurs Kommune 

    74 

    45 

    Lemvig Kommune 

    39 

    44 

    Silkeborg Kommune 

    72 

    42 

    Aarhus Kommune 

    28 

    40 

    Skive Kommune 

    21 

    36 

    Favrskov Kommune 

    30 

    34 

    Herning Kommune 

    39 

    28 

    Struer Kommune 

    37 

    27 

    Viborg Kommune 

    20 

    21 

    Holstebro Kommune 

    14 

    20 

    Odder Kommune 

    Gennemsnit hele regionen 

    47,3 

    46,5 

    Kontakt:

    Direktør Ole Hækkerup email: oh@de.dk

    Kommunikationskonsulent Katrine Seier tlf.: 32 64 45 32 email: ks@de.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13708052&publisherId=13560222&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **