PRM / Næstved Plademesse 2023

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Næstved Bibliotek arrangerer sammen med en gruppe gode, frivillige kræfter – anført af ildsjæl og pladesamler Poul Thaarup – Sydsjællands største plademesse.

    Plademessen, der finder sted for 9. gang, er en årlig tradition, som tiltrækker musikinteresserede fra nær og fjern. Næstved Plademesse byder på masser af pladekasser med sjældenheder og gode tilbud – og god mulighed for en hyggesnak om musik. 

    Deltagerne kommer langvejs fra

    Udover at være et lokalt samlingspunkt for sydsjællandske pladesamlere, tiltrækker messen sælgere og besøgende langvejs fra på grund af den gode stemning og de fine, fysiske faciliteter i biblioteksrummet. 

    De senere år er messen blevet besøgt af 400-500 gæster i løbet af åbningstiden.

    Tag en pause

    Det er muligt at tage en pause undervejs med en kop kaffe, en øl eller en sodavand, som kan købes i plademessens lille bar. 

    Plademessen finder sted på Næstved Bibliotek lørdag den 9. september kl. 10.00-14.00. Det er gratis at komme ind, og alle er velkomne – også hvis man blot vil kigge.

    Bemærk: Dørene åbnes først ved plademessens start kl. 10.00. Denne lørdag er der således ikke selvbetjent adgang på biblioteket kl. 8.00-10.00 af hensyn til sælgernes opstilling.

    Kontakt:

    Bibliotekar Lars Ovesen tlf.: 5588 4154 email: larov@naestved.dk

    Kulturformidler Martin Rovang Jensen email: mrojen@naestved.dk

    Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 5588 4021 email: leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13711151&publisherId=13559612&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **