PRM / Industriens Fond klar med stort tocifret millionbeløb til cybersikkerhed i virksomhedernes værdikæder

    Pressemeddelelse fra Industriens Fond

    Projekterne har alle fokus på at skabe ny, praktisk anvendelig viden til gavn for dansk erhvervsliv – både for virksomheder, der i forvejen arbejder med cybersikkerhed, og dem, der kun lige er kommet i gang.

    -Virksomheder indgår i utallige partnerskaber som led i handel og samarbejde på tværs af industrier og kontinenter – især digitalt. Derfor skal cybersikkerhed selvfølgelig også tænkes bredere end virksomhedens egne it-systemer. Sikkerhed i værdikæderne er et forholdsvist underbelyst emne – og det skal de her projekter ændre på, mens de gør en forskel for virksomhederne, siger Malene Stidsen, programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond.  

    Forskellige projekter – fælles impact

    -Vi vil rigtig gerne understøtte, at forskning om hhv. cybersikkerhed og værdikæder bliver tænkt sammen og omsat til ny viden, som virksomhederne kan implemente. Den tværfaglighed bliver bragt i spil i projekterne “Cybersikkerhed og forretningskontinuitet” og “Cybersecurity of supply chains, siger Malene Stidsen.  

    To af projekterne tager udgangspunkt i hhv. robot- og fødevareindustrien, der er særligt følsomme i forsyningskæderne på hver deres måde. Her er det forventningen, at der skal skabes viden og erfaringer, der kan bruges i lignende brancher. Derudover skal projektet “Styrket Cybersecurity for SMV” med Erhvervshus Midtjylland nå de mindre virksomheder, hvor modenhedsniveauet er lavt.  

    -Vi har lagt vægt på, at der er en god synergi mellem projekterne, og at de samtidig dækker forskellige målgrupper. Lige nu er der stor forskel på, hvor langt virksomhederne er i arbejdet med cybersikkerhed. Men uanset om man er en større eller mindre virksomhed, vil det kun blive vigtigere for konkurrenceevnen, at man har styr på cybersikkerhed – både inden for sin egen digitale matrikel og i værdikæderne, slutter Malene Stidsen.   

    Om de fem projekter:  

    Cybersikkerhed og Forretningskontinuitet (8.530.428 kr.), bevillingsmodtager SDU 

    Cybersecurity of supply chains (5.348.392 kr.), bevillingsmodtager CBS 

    Cybersafe Robotics (10.160.795 kr.), bevillingsmodtager Odense Robotics  

    Cybersikre Fødevareværdikæder (8.165.409 kr.), bevillingsmodtager Food & Biocluster Denmark 

    Styrket Cybersecurity for SMV (6.991.950 kr.), bevillingsmodtager Erhvervshus Midtjylland

    Kontakt:

    Presse- og kommunikationschef Anders Brandtoft tlf.: 31 12 27 43 email: ab@industriensfond.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13711573&publisherId=90584&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **