PRM / Bolia & Pioneer DJ

    Pressemeddelelse fra Bolia

    Pioneer DJ, verdens førende brand inden for professionelt DJ-udstyr, og det danske designfirma Bolia.com er gået sammen om at skabe en eksklusiv møbelkollektion, der udvisker grænserne mellem den pulserende klubscene og hjemmets beroligende stemning.

    Samarbejdet bygger på en fælles kærlighed til kreativitet og musik, og resultatet er den eksklusive Cord DJ-møbelkollektion, som er designet til på perfekt vis at bære og fremhæve Pioneer DJ-udstyr på en sofistikeret, naturlig og elegant måde.

    Japansk æstetik møder skandinavisk design
    Pioneer DJ har sin oprindelse i Japan, og Bolia er forankret i Danmark. Derfor har det været et naturligt valg at kombinere og udtrykke de distinkte designelementer, som karakteriserer disse kulturer: enkelhed, nøje udformede detaljer, organiske former, naturlige materialer, ro og dæmpede farver. Cord DJ er en vellykket sammensmeltning af de japanske og de skandinaviske designtraditioner. Et smukt eksempel er de flettede papirsnore, som lader musikken fra de diskret opbevarede højttalere passere fejlfrit, og som samtidig rummer en klar reference til både japanske og danske designtraditioner.

    Naturmaterialer og smukke løsninger
    Cord DJ-serien er designet af den Berlin-baserede designduo, Hertel & Klarhoefer og håndlavet af europæiske håndværkere ved brug af naturlige og certificerede materialer, såsom FSC-certificeret (FSC C165134) massiv eg og organisk papirflet.

    Designet til musikelskere og -skabere
    Cord DJ er et elegant design skræddersyet til at passe til det kvalitative Pioneer DJ-udstyr med usynlig kabelstyring og smarte opbevaringsfunktioner.

    Cord DJ 1-enheden er designet til det nye Pioneer DJ Opus Quad stand-alone system.
    Cord DJ 2-møblet er designet til to Pioneer DJ CDJ-3000 og en DJM-A9.
    Cord DJ 4-enheden er designet til fire Pioneer DJ CDJ-3000 og en DJM-A9.

    Alle Cord DJ-modeller vil være tilgængelige i en naturlig udgave med et organisk og autentisk udtryk, og i en sortbejdset udgave med et mere sofistikeret og levende udtryk.

    Skønhed fra alle vinkler
    Da alle modeller er fritstående, fungerer kollektionen perfekt til både private hjem og offentlige rum såsom eksklusive boutiquehoteller og cocktailbarer.

    Kontakt:

    Pernille Le Marc email: pernille@pernillechristiansen.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13708044&publisherId=13560770&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **