PRM / “Lej Et Lig” lægges i graven

    Pressemeddelelse fra Meresalg Marketing

    Vi har hjulpet tusindvis med at flytte, transporteret musik- og filmgrej, kørt med tonsvis af haveaffald og slidt Danmarks veje tynde. Ofte med en kvik bemærkning på siden af bilen og altid til en god pris.

    Men vi må også erkende, at det ikke længere er holdbart at køre rundt i gamle dieselbiler. Og hvis vi opdaterede bilerne, ville det jo ikke være Lej Et Lig. Derfor er tiden kommet til at give nøglerne videre, og vi kunne ikke ønske os en bedre partner end Oscar Biludlejning, som står klar til at byde Lej Et Ligs kunder velkommen med de samme skarpe priser – men med et større (og nyere) flåde af biler.

    Oscar er en udlejningsplatform med over 120 selvstændige franchise-afdelinger, der selv har et mål om at udleje billige biler med et smil på læben. Det betyder også, at brandet Lej Et Lig vil ophøre med at eksistere.

    Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, der har været med til at gøre Lej Et Lig til Danmarks måske mest berømte (og nogle gange berygtede) biludlejere.

    Og ikke mindst tak fordi vi fik lov til at snakke om alt fra potensforkortere og grimme kærester til sort metal og bilferier i Albanien. Også selv om det kostede et surt opkald fra ambassaden. Nu slukker vi motoren – næste gang du skal bruge en billig bil, så tag fat i Oscar Biludlejning på www.hejoscar.dk 

    Kort om Oscar:

    Oscar er stiftet af den danske iværksætter-trio Dannie Patiño-Hansen, Christian Pallesen og Stine Povlsen.

    Siden lanceringen i slutningen af 2019 har Oscar åbnet ca. 400 afdelinger i 5 lande.

    Oscar vandt Dansk Erhvervs  E-handelspris for “Bedste nye e-handelsvirksomhed” i både 2021 og 2022.

    Oscar Biludlejning adskiller sig fra klassisk biludlejning ved at være drevet af lokale bilforhandlere og værksteder, som stiller deres eksisterende flåde af biler til rådighed som lejebiler. Dette er både bedre for miljøet, skaber en ekstra indtægtskilde for de lokale erhvervsdrivende og resulterer i lavere priser for kunderne.

    Der er derfor mange grunde til at være kunde hos Oscar Biludlejning, der har opnået en imponerede succes og kundeskare på relativt kort tid.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13710002&publisherId=13560932&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **