Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater
Aida var næsten udsolgt, da den spillede i Operaen i foråret. Nu er Verdis ikoniske opera tilbage med en lang række af de internationale sangere, der væltede salen til premieren i sæson 2022/2023, hvor flere anmeldere lod stjernerne regne over opsætningen.
Aida er indbegrebet af italiensk opera, og den rummer nogle af Verdis mest elskede melodier og overvældende kormusik. Operaen med den berømte triumfmarch er et storslået og samtidig intimt værk om kærlighed i krigens skygge.
I instruktøren Annabel Ardens tolkning af Aida er den dramatiske skæbnefortælling om krig og kærlighed ført op i nutiden og gjort relevant for os i en verden i forandring. Arden sætter fokus på den personlige historie om den tilfangetagne Aida, der forelsker sig i sin fjende, mens hun lider i fangenskab som et af krigens mange utilsigtede ofre.
“Aidas store problem er valget mellem hendes land eller hendes elskede, der er leder af hæren. Den mand, der er udvalgt til at ødelægge hendes folk og hendes land, er også den mand, hun er forelsket i,” fortæller Annabel Arden.
Paolo Carignani, Det Kongelige Kapels 1. gæstedirigent, er ekspert inden for den italienske operatradition. I sæson 2022/2023 dirigerede han Aida både i Operaen i København og på The Metropolitan Opera i New York, så de mange musikalske højdepunkter i Verdis opera som Triumfmarchen og arierne O patria mia og Celeste Aida er i de bedste hænder.
Aida synges på italiensk med danske overtekster.
Aida | Repremiere, Operaens Store Scene | 20/8 – 15/9 2023
Læs mere om Aida
Instruktør: Annabel Arden
Dirigent: Paolo Carignani
Assisterende instruktør og koreograf: Angelo Smimmo
Koreograf: Theo Clinkard
Scenograf: Merle Hensel
Kostumeidé: Christina Cunningham
Kostumedesigner: Gabrielle Dalton
Lysdesign: Lee Curran
Videodesign: Will Duke med videoindhold skabt af skulptøren Emily Young
Medvirkende:
Aida: Anna Nechaeva / Miriam Clark
Amneris: Nora Sourouzian
Radames: Hovhannes Ayvazyan / Samuele Simoncini
Amonasro: Jens Søndergaard / Musa Ngqungwana
Ramfis: Kyungil Ko / Daniel Giulianini
Il Re, Amneris’ far: Jacques-Greg Belobo / Sir Willard White
Tempelsangerinde: Louise McClelland Jacobsen / Cecilia Hjortsberg
Et bud: Michael Kristensen / Sungwon Park
Det Kongelige Operakor
Det Kongelige Kapel
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **