Pressemeddelelse fra Københavns Universitet -Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Et snævert sæt af værdier med fokus på effektiv produktion, vækst og kortsigtet profit dominerer stadigvæk vores interaktion med naturen, til trods for at dette værdisæt har vist sig uforeneligt med løsninger på de store “grønne” kriser, som vi står over for i dag.
Samtidigt er der en skæv magtfordeling i verden, når det kommer til ejerskab og beslutningskraft omkring verdens naturområder, der holder lokale befolkninger specielt i det globale syd, og også oprindelige folk uden for indflydelse.
Og det koster naturen dyrt, konkluderer et netop publiceret det anerkendte tidsskrift Nature.
“Vi kan se, at biodiversitet og naturværdier til stadighed går tilbage, og det hænger grundlæggende sammen med, hvilke værdier vi har øje for, som naturen giver os, og hvilke af dem, der får indflydelse på vores beslutninger,” siger Professor Mette Termansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er blandt de 89 forskere bag studiet.
Forskerne mener, at det er bydende nødvendigt, at verdens økonomiske og politiske beslutningstagere bevæger sig væk fra et enøjet fokus på kortsigtede profitter og økonomisk vækst på bekostning af naturens mangfoldighed af værdier for mennesker.
“Det, som virkelig driver den globale tilbagegang for biodiversiteten, er den måde vi prioriterer anvendelsen af arealer. Hvis vi for eksempel kun ser et areals værdi i form af de fødevarer og den træproduktion, der kommer ud af det, så fælder vi flere træer og laver mindre miljøvenlige fødevarer, end vi ellers ville have gjort. Det har stor betydning for natur og biodiversitet, og de værdier naturen giver mennesket på længere sigt. Så konkret er sammenhængen,” forklarer Mette Termansen.
Andre værdier af naturen kan være rekreative, sundhedsmæssige eller kulturelle. Det kunne også være afledte værdier for mennesker som naturens evne til at rense grundvandet eller optage CO2.
Studiet er baseret på sidste – biodiversitetens pendant til IPCC – som netop undersøgte de måder, vi mennesker værdisætter naturen og konsekvenserne af det for at skabe bedre forståelse af mulighederne for forandring. Et kæmpe arbejde, der inkluderede mere end 50.000 forskningsartikler, politiske dokumenter og kilder fra oprindelige folk og lokale befolkninger verden over.
Redskaber til viden og handling
Det snævre natursyn, som i praksis hersker i dag har konsekvenser for naturen i form af nedgang i biodiversitet, miljøproblemer og desuden naturens rolle i at bekæmpe og afbøde klimaforandringer. Det konkluderer forskerne i det nye studie, hvor de går et spadestik dybere og svarer på, hvorfor vi fortsætter denne ødelæggende adfærd, og hvordan vi kommer videre herfra.
“En bedre forståelse af, hvordan og hvorfor naturen er (under)vurderet af private og offentlige beslutningstagere er mere presserende end nogensinde,” siger professor Unai Pascual fra det basiske center for klimaændringer (BC3), der er førsteforfatter i studiet.
Konkret foreslår forskerne en fælles klassifikation, et ’sprog’ til at håndtere mangfoldigheden af de værdier, som naturen giver, og opstiller en lang række metoder, som beslutningstagere kan bruge til at synliggøre naturens værdier og inddrage disse i beslutningsprocesser.
Desuden peger de på konkrete politikker, der har vist sig mest effektive til at skabe forandring. Et sådant eksempel, der er solidt understøttet af globale datasæt, er netop, at politik, der inddrager lokale værdier i forvaltningen af beskyttede biodiversitetsområder, har bedre effekt end topdown-løsninger for både mennesker og natur.
Den uhensigtsmæssige udelukkelse af lokale og oprindelige folk, når det kommer til varetagelsen af planetens natur er socialt uretfærdig, konkluderer studiet, men også uhensigtsmæssigt, da disse folks tilgang til naturen ofte er mere bæredygtige.
“Mange oprindelige folk og lokale samfund i det globale syd har været forvaltere af den biodiversitet, som de føler sig en del af og ansvarlige for, og som er væsentlig for deres identiteter. Alligevel er disse forskellige naturværdier for det meste blevet marginaliseret af regeringer og magtfulde landbrugsvirksomheder, der kun betragter naturen som en fabrik af billige råvarer,” siger en af forfatterne,” professor Patricia Balvanera fra National Autonomous University of Mexico.
Overordnet er konklusionen på forskningen altså, at flere af naturens værdier skal have plads, der hvor de afgørende politiske og økonomiske beslutninger finder sted, hvis vi skal vende udviklingen. Og det er helt afgørende, at politiske initiativer, der inkluderer flere værdier af naturen og de lokale befolkninger faktisk fører til bedre resultater for både mennesker og natur, sort på hvidt.
*
Fakta: IPBES
Som en parallel til IPCC på klimaområdet er IPBES et mellemstatsligt samarbejde, der har til formål at styrke sammenhængen mellem forskning og politik i relation til biodiversitet og økosystemtjenester.
Regeringer fra de 141 medlemsnationer definerer spørgsmål til globalt førende forskere på området, som sammen fremlægger konsensus-svar baseret på eksisterende evidens.
Ligesom IPCC for længst har slået fast at klimakrisen er et menneskeskabt problem, så har biodiversitetens pendant, IPBES nået samme konklusion i .
Fakta: Values crisis:
Forskerne beskriver det, de kalder en værdikrise, som lægger til grund for biodiversitets-, miljø- og klimakriserne:
- Samfundets fokus på øget forbrug er en værdikrise i sig selv, fordi dette forbrug ikke er foreneligt med miljø- og klimamæssig bæredygtighed.
- Mangfoldigheden af vores naturværdier bliver ikke inkluderet i beslutninger på markedet og i politik.
- Dette har betydning for både naturen og for værdierne som mennesket får fra naturen på længere sigt.
Fakta: Mangfoldigheden af naturens værdi
Ifølge forskerne findes der i ethvert samfund grundlæggende værdier indlejret i sociale normer og endda juridiske regler (fx omsorg og retfærdighed). Oven på disse findes værdibaserede begrundelser for hvorfor naturen har værdi for mennesker.
Eksempelvis:
Instrumentelle (fx naturen set som et økonomisk aktiv til produktion af økosystemtjenester, som rensning af grundvand)
Iboende (fx naturen har værdi i sig selv, og er værd at beskytte alene af den grund.)
Relationelle værdier (fx værdier, der udspringer af et forhold mellem mennesker og natur såsom tilknytning til et sted eller kollektiv identitet, der er knyttet til naturen)
Fælles for værdierne er at de kan karakteriseres og måles ved hjælp af en lang række værdisætningsmetoder, der anvender biologiske, sociale og økonomiske værdiindikatorer.
Kontakt:
Professor Mette Termansen tlf.: 35 33 74 71 email: mt@ifro.ku.dk
Journalist og pressekontakt Kristian Bjørn-Hansen tlf.: 93 51 60 02 email: kbh@science.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
