Pressemeddelelse fra Energistyrelsen
Formålet med puljen er at styrke eksport af grøn dansk energiteknologi. Puljen støtter offentlig-private samarbejder på markeder, der er nye for de private aktører. Det er en fordel, hvis et projekt finder sted i lande, hvor danske myndigheder samarbejder med udenlandske myndigheder på energiområdet. Eksempelvis et eller flere af de 24 lande, som Energistyrelsen har myndighedssamarbejde med.
Siden 2019 er der blevet givet tilsagn til 23 projekter med fokus på blandt andet havvind, fjernvarme, energieffektivitet og biogas i Afrika, Asien, Europa, Nord- og Sydamerika.
Hvem kan søge?
Det er et krav, at ansøger inden indsendelse af ansøgning skal have indgået et offentligt-privat samarbejde. Ved et offentligt-privat samarbejde forstås en gruppe af mindst én privat aktør og én offentlig aktør, som ønsker at etablere og drive et fælles projekt inden for grøn energi, der kan fremme energieksport gennem udbygning af Danmarks myndighedssamarbejde på et fremtidigt vækstmarked.
Hvilke projekter kan opnå tilskud?
De projekter, der ansøges om midler til, skal indeholde aktiviteter, som understøtter konkrete forretningsmuligheder og modeller, der kan fremme energieksport og udbygning af myndighedssamarbejde. Det kan for eksempel være dataindsamling, analyser af markeder, markedsmodning og formidling af viden.
Hvordan og hvornår kan man søge?
Puljen er åben for ansøgninger fra torsdag den 10. august til tirsdag den 10. oktober 2023. Ansøgninger til puljen skal uploades via tilskudsportalen på . Det anbefales at tilgå portalen i god tid inden ansøgningsfristen for at sikre, at materialet uploades korrekt.
Læs mere
På Energistyrelsens hjemmeside og kan man læse mere om tilskudsordningen og finde den reviderede bekendtgørelse, Energistyrelsens vejledning til regler og ansøgning samt Energistyrelsens skabeloner til brug for ansøgningen.
Kontakt
Skriv til teamet, der er ansvarlig for puljen på .
Kontakt:
Pressemedarbejder Laura Andersen tlf.: +45 33 95 09 06 email: lrsn@ens.dk
Kommunikationsrådgiver Henriette Østergaard Hansen tlf.: +45 33 95 08 39 email: hthn@ens.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **