PRM / Skorstensgaard gør studielivet lidt lettere med 15% studierabat

    Pressemeddelelse fra Skorstensgaard Danmark A/S

    Endnu et studieår står for døren, og de studerende landet over er gået i gang med at forberede sig, søge en studiebolig, købe en bedre bærbar og ikke mindst finde en studiebil. Som studerende er økonomien ofte stram, og derfor skal studiebilen ikke have en dyr vedligeholdelse, hvilket en bil ofte kan ende med at have. Men nu er der gode nyheder til alle studerende, der ejer en bil. Værkstedskæden Skorstensgaard tilbyder nemlig en eksklusiv studierabat på hele 15% på værkstedsregningen, så studerende nu trygt kan overlade studiebilen til professionelle, veluddannede teknikere og samtidig nyde godt af en betydelig besparelse.

    Og studierabatten er kommet for at blive.

    Nemt at opnå studierabat hos Skorstensgaard

    Skorstensgaard ønsker at inkludere alle studerende i deres nylancerede rabatkoncept. Derfor er studierabatten gældende for alle studerende over 18 år, som er indskrevet på et af landets ungdoms- eller videregående uddannelser, uanset om det er en deltids- eller fuldtidsuddannelse. Studierabatten gælder for Service efter bogen samt alle reparationstyper og har kun enkelte vilkår.

    Vilkår for at opnå Skorstensgaards studierabat:

    • Den studerende skal fremvise et gyldigt studiekort, hvoraf udløbsdatoen fremgår, eller gyldig dokumentation med udløbsdato fra uddannelsesstedet ved indlevering af bilen på værkstedet
    • Rabatten kan ikke kombineres med Service 10+ samt andre rabatter og sæsontilbud
    • Rabatten omfatter OE-godkendte uoriginale reservedele – originale reservedele er ikke omfattet.

    Værkstedskæden fortæller, at deres mekanikere står klar til at tage sig af de studerendes biler med den største omhu og ekspertise, uanset om det drejer sig om et rutinemæssigt serviceeftersyn eller en reparationsopgave – og uanset bilens alder.

    Vil gøre bilreparationer billigere for studerende
    Værkstedskæden Skorstensgaard har besluttet at indføre studierabat for at gøre bilreparationer mere overkommelige for studerende. Som en del af deres ønske om at give alle danske bilejere en god værkstedsoplevelse, både hvad angår pris og kvalitet, har de allerede et tilbudskoncept for pensionister, der giver 15% pensionistrabat på værkstedsregningen for alle ældre over 65 år.

    – Vi forstår, at det er afgørende for studerende med en aktiv hverdag at have en velfungerende bil. Og vi ved også, at bilservice og reparationer kan være dyre. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde alle studerende med bil denne rabat, så de ligesom pensionisterne kan drage nytte af kvalitetsreparationer og god service til en overkommelig pris, udtaler Niels Vang Nielsen, supportchef hos Skorstensgaard.

    Med 22 Skorstensgaard værksteder spredt over hele Danmark, skal de studerende heller ikke rejse langt for at få deres bil repareret eller serviceret hos Skorstensgaard.

    Besøg https://skorstensgaard.dk/afdelinger for at finde den nærmeste Skorstensgaard afdeling. Her kan man booke tid til en reparation eller et serviceeftersyn.

    Læs mere om Skorstensgaards studierabat: https://skorstensgaard.dk/privat/studierabat

    Læs mere om Skorstensgaards pensionistrabat: https://skorstensgaard.dk/pensionistrabat

    Book en tid hos et Skorstensgaard værksted: https://skorstensgaard.dk/checkout/booking/

    Kontakt:

    Kommunikationsspecialist Selda Canbek tlf.: 24604070 email: seca@skorstensgaard.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13709395&publisherId=13561084&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **