PRM / WWF beder danskerne tælle pindsvin én gang om året

    Pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden

    Europas pindsvin er i problemer, og bestandene er i tilbagegang. Det har medført, at pindsvinet har fået status som truet på en række af den internationale naturorganisation IUCN’s nationale rødlister. Men i Danmark er der endnu ikke indsamlet data, der dokumenterer, hvordan den danske pindsvinebestand klarer sig.

    WWF Verdensnaturfonden og Danmarks eneste pindsvineforsker, Sophie Lund Rasmussen – også kendt som Dr. Pindsvin – ser flere indikationer på, at Danmarks pindsvin også har det svært i disse år. Ødelæggelse af levesteder, konstant risiko for at blive kørt over af biler og farerne, der lurer i haverne, for eksempel kanttrimmere, visse modeller af robotplæneklippere, gift og havenet, som pindsvinene kan sidde fast i, har kostet mange pindsvin livet de seneste år. Samtidig ser både biologer og almindelige danskere stadig færre pindsvin i den danske natur.

    Derfor er der akut behov for at få et overblik over, hvor mange pindsvin, der er tilbage i Danmark – og hvor de bor. Kun på den måde kan vi sætte en målrettet bevaringsindsats i gang de steder, hvor der er brug for det. Derfor beder WWF Verdensnaturfonden og Dr. Pindsvin nu danskerne om hjælp til at tælle den danske bestand af pindsvin én gang om året.

    Første optælling er lørdag den 12. august 2023. Alt, danskerne skal gøre, er gå ud i deres haver eller i naturen nær deres bolig, tælle pindsvinene og registrere resultaterne på danmarkspindsvin.dk. Det er vigtigt at registrere både levende og døde pindsvin – og hvis man ikke ser et pindsvin, er det også vigtigt at registrere.

    Mange danskere har allerede tilmeldt sig Danmarks første nationale pindsvineoptælling. WWF håber dog, at endnu flere fra hele landet tilmelder sig.

    “Vi har virkelig brug for danskernes hjælp, hvis vi skal vende den triste udvikling for de danske pindsvin. Vi danskere har endnu mindre vild natur end vores europæiske naboer. Så når pindsvinet er i tilbagegang i vores nabolande, må vi formode, at situationen er den samme her. Det er dybt bekymrende. Men vi kan redde pindsvinene, hvis danskerne vil hjælpe os med at tælle pindsvin én gang om året,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, og tilføjer:

    “Optællingen vil give WWF og myndighederne den nødvendige viden til at sætte ind, hvor der er brug for det. Sammen kan vi vende udviklingen og igen få flere pindsvin i den danske natur.”

    Mangler dansk data om pindsvin

    Sophie Lund Rasmussen, der til daglig forsker på Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) på Oxford Universitet og er gæsteforsker på Aalborg Universitet, understreger også, at der mangler tal på pindsvinebestanden i Danmark.

    “Ifølge den danske rødliste over truede dyr er pindsvinet ikke truet. Men bag kategoriseringen ligger mangel på tal. I Danmark har man nemlig aldrig systematisk holdt øje med pindsvinebestanden, og den smule data, der findes, er udarbejdet på et tyndt grundlag,” forklarer Sophie Lund Rasmussen.

    Andre europæiske lande har dog holdt øje med pindsvinet. Tyskland, England, Sverige, Holland og Østrig har for eksempel data, der går mange år tilbage. Heraf fremgår det, at pindsvinene er i tilbagegang, og for pindsvineforskeren vil det være trist, hvis pindsvin ikke længere kan leve i Danmark.

    “Pindsvinet er et af de få vilde dyr, som vi kan få lov at komme helt tæt på. De er rolige, nuttede, bider ikke, og hvis de føler sig truede, ruller de sig sammen. Derfor er pindsvinet en vigtig formidler og en brobygger mellem os mennesker og den vilde natur. Det vil vi miste, hvis vi vågnede op til et Danmark uden pindsvin. Og hvor ville det være sørgeligt,” siger Sophie Lund Rasmussen.

    Danskerne kan redde pindsvinet i villahaverne

    Udover at hjælpe med at tælle pindsvin kan danskerne også gøre en stor forskel for pindsvinene i Danmark, hvis de indretter deres haver mere pindsvinevenligt.

    “Forskningen viser, at pindsvinene i langt højere grad end før bosætter sig i nærheden af mennesker. Det er derfor især i de danske villahaver, at pindsvinene skal reddes. Det er her, vi kan skabe de levesteder, som pindsvinet har brug for, nu hvor deres naturlige levesteder i høj grad er forsvundet. Derfor er en pindsvinesikker og tilgængelig vild have med plads til kvasbunker, adgang til vand og masser af insekter et rigtigt godt sted for pindsvin,” fortæller Sophie Lund Rasmussen.

    Sammen med pindsvineforskeren har WWF Verdensnaturfonden sammensat otte gode råd til at gøre de danske haver mere pindsvinevenlige. Hent guiden, og tilmeld dig pindsvineoptællingen den 12. august på danmarkspindsvin.dk.

    Den viden, som optællingen giver, vil bidrage til Sophie Lund Rasmussens videre forskning, og WWF Verdensnaturfonden planlægger at gentage optællingen anden lørdag i august hvert år fremover.

    “Vi ved, at danskerne kerer sig rigtig meget for naturen og de vilde dyr. Derfor håber jeg, at rigtig mange danskere vil være med til at tælle pindsvin og har lyst til at bruge en aften om året på at holde øje med besøgende pindsvin i haven eller gå en tur i naboområdet og registrere deres observationer,” siger Bo Øksnebjerg.

    Gode råd til pindsvineoptællingen

    • Pindsvin er nataktive dyr, så de rykker sandsynligvis først på sig ved skumringstid. Derfor er der størst chance for at se dem om aftenen.
    • Man kan med fordel sætte kattemad og vand frem for at tiltrække pindsvin. Start gerne nogle dage i forvejen, så pindsvinene har en chance for at opdage, at der er buffet.
    • Pindsvin er som regel ret følsomme over for larm. Man kan derfor godt risikere, at pindsvinene ikke tør komme frem, hvis man sidder og larmer i haven.
    • Har man en hund, som gør, bør den nok ikke være med, da den skræmmer pindsvinene væk.
    • I stedet for at sidde stille i haven kan man også gå ud hver halve time hele aftenen eller kigge fra gennem et vindue.
    • Man kan sagtens være med, selvom man ikke har en have. Gå en tur i kvarteret, og registrér levende/døde pindsvin, du ser på turen.
    • Hvis man ikke kan være længe oppe, kan man også registrere trafikdræbte pindsvin i kvarteret i løbet af dagen.

    Om WWF Verdensnaturfonden

    WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Læs mere på wwf.dk.

    Om Sophie Lund Rasmussen

    Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, har arbejdet med pindsvin siden 2012, hvor hun som specialestuderende i biologi blev frivillig på en plejestation, hvor hun skulle give flaske til små forældreløse pindsvineunger. Arbejdet inspirerede hende til at skrive specialeopgave om pindsvin, og siden da har hun dedikeret sin forskning til at gøre en forskel for pindsvinene. I dag er hun Danmarks eneste pindsvineforsker, og hun forsker på Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) på Oxford Universitet. Hun er desuden gæsteforsker på Aalborg Universitet. Sophie Lund Rasmussen er desuden medlem af IUCN SSC Small Mammal Specialist Group og er en ud af to eksperter, der netop har færdiggjort en længeventet opdatering af det europæiske pindsvins status på IUCN’s rødliste for Europa, der offentliggøres senere i år. Du kan følge Dr. Pindsvins forskning på YouTube og Facebook.

    Kontakt:

    Head of Press & Media Mai-Britt Noe tlf.: +45 28 93 63 28 email: mai-britt.noe@wwf.dk

    Seniorpresserådgiver Christian Skov Hansen email: christian.hansen@wwf.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13708416&publisherId=11565599&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **