Pressemeddelelse fra Emirates
Det er et år siden, at Emirates satte sin nye Premium Economy Class i fuld drift i august 2022. Siden da har over 160.000 flyrejsende valgt at opgradere deres rejse for at nyde Emirates Premium Economy. Det indikerer en stærk efterspørgsel på den nye kabineklasse som produktmæssigt befinder sig mellem Business og Economy Class, og luftfartsselskabet forventer at denne efterspørgsel vil fortsætte ind i fremtiden.
Emirates’ Premium Economy-produkt er blevet rost og har allerede vundet flere branche-priser*. Den nye kabineklasse er pt. tilgængelig på 11 ruter, og listen vokser til 13 ruter ved årets udgang. De nye ruter tillægges efterhånden som flere Emirates-fly opdateres med Premium Economy Class.
Siden Emirates lancerede sit ambitiøse bud på en Premium Economy-kabine, har kundernes respons været overvældende positiv og genereret en efterspørgsel, der overstiger forventningerne med stadig flere bookinger hver måned. Kabineklassen appellerer tydeligvis til en bred vifte af rejsende, der ønsker en rejseoplevelse præget af ‘diskret luksus’ med fokus på service og et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet. Næsten halvdelen af de flyrejsende, der vælger Emirates Premium Economy, er solorejsende på vej på ferie, mens par og familier udgør den anden halvdel. Mere end 60 % af kunderne, der har booket et sæde i Premium Economy-kabinen siden august 2022, var Emirates Skywards-medlemmer og dermed i forvejen faste kunder hos luftfartsselskabet.
Emirates flyver i øjeblikket med A380’ere og Premium Economy-kabiner på ruter fra Dubai til London Heathrow, Sydney, Melbourne, Auckland, Christchurch, Singapore, Los Angeles, New York JFK, Houston og San Francisco. Emirates planlægger yderligere at tilbyde Premium Economy på sine ruter til Mumbai og Bengaluru fra den 29. oktober 2023 – og en række yderligere destinationer er på vej.
Emirates har i øjeblikket 20 fly udstyret med Premium Economy Class, hvoraf de 14 er fly, der er blevet eftermonteret med en Premium Economy-kabine af Emirates Engineering-teamet i Dubai.
4.500 flyvninger gennemført
Siden august 2022 har Emirates foretaget tæt på 4.500 flyvninger med Premium Economy-produktet ombord og tilbagelagt mere end 36 millioner kilometer. Undervejs blev der serveret flere end 192.000 måltider tilberedt af de fineste råvarer, inspireret af destinationen og serveret portionsanrettet. Menuen på Premium Economy Class opdateres i øvrigt hver måned for at sikre variation i smagsvarianter og retter – også for hyppige rejsende.
Det generelle udvalg af drikkevarer på Premium Economy Class er naturligvis ‘premium’ og inkluderer blandt andet en eksklusiv australsk mousserende vin, Chandon Vintage Brut 2016, samt et ligeledes håndplukket udvalg af hvid- og rødvin.
Del af større opdatering
Udrulningen af Premium Economy er et kerneelement i Emirates multi-milliard-dollar investering i en opdatering og nyindretning af luftfartsselskabets flåde af fly. I alt 67 Emirates A380’ere samt 53 Boeing 777’ere får udskiftet alt indvendigt udstyr i kabinen. Når alle fly er opdateret vil over 4.000 Premium Economy-sæder være installeret sammen med over 700 First Class-suiter og 5.000 Business Class-sæder.
__
* Premium Economy har vundet topplaceringer og priser i kabinekategorien ved 2023 Skytrax Awards, Business Traveller Awards, Airline Ratings Excellence Awards og 2022 Business Traveller Middle East-priser.
Kontakt:
Seniorrådgiver Karsten Keinicke tlf.: +45 60 830 230 email: emirates@fday.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **