PRM / Lidt festligere lørdag aften: 7 Lotto millioner til Danmarks sydspids

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Det er det rene held at ramme de syv helt rigtige tal i Lotto, men præcist dette held havde en dansker med sig ved aftenens Lotto trækning. Vinderen kan nu glæde sig over at være blevet hele 7 millioner kroner rigere.

    Den nyudklækkede millionær havde købt sin kupon i Kiosken Rødby Havn i en af landets sydligste byer, Rødby.

    “Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle lørdag aftens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

    Tre nye millionærer lørdag aften
    Personen, som havde været en tur på Rødby havn for at søge heldet, er nemlig ikke den eneste dansker, der kan stå op søndag morgen som nybagt millionær. Vanen tro var der også to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver uge trækkes lod om 2×1 million på alle spillede Lotto rækker.

    • Den ene millionvinder har spillet 10 rækker via sin mobil og bor i Viborg Kommune.
    • Den anden millionvinder har købt sin kupon ved OK Plus på Sandhusvej i Odense.

    Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

    Vindertal Lotto, uge 31:

    4, 7, 10, 17, 19, 29, 33

    Tillægstal Lotto, uge 31:

    13

    Om Lotto

    • Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
    • Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
    • Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

    Om Millionærgarantien

    • Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken.
    • Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer – og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13708106&publisherId=9291517&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **