Pressemeddelelse fra Bæredygtighed Kjeld Hansen
Bor man ude på landet som nabo til et konventionelt landbrug, så sker det, at marksprøjten kommer ganske tæt på ens ejendom, når der udbringes planteværnsmidler på afgrøderne. Kører en sprøjtemaskine helt op til skel, og det ikke er vindstille, synes mange, at det ville være rart at vide, hvad der er for kemikalier, der blæser ind over ens hus og have. Ikke mindst i lyset af mediernes mange advarsler mod PFAS-kemikalier, der findes i de mest populære planteværnsmidler.
Nu er der hjælp at hente. Med en helt ny database fra kan enhver slå op og se, hvad nabovirksomheden sprøjter med. Databasen kan også være til hjælp for vandværker, der gerne vil bevare det rene vand i deres boringer, og for miljømyndigheder der fører tilsyn med vores fredede naturområder.
Den nye database er meget enkel at bruge. Man indtaster blot virksomhedens navn eller adresse i søgefeltet, og så leverer databasen en komplet liste over sprøjteforbruget i den seneste planperiode. Grundlaget for den nye database er de lovpligtige indberetninger af alle landbrugsvirksomheders forbrug af planteværnsmidler, som offentlighedsloven hjemler indsigt i.
Databasen rummer i alt 340.823 indberetninger af sprøjteforbrug fra planperioden 2021-2022, hvor 16.333 landbrug, gartnerier og skovvirksomheder har indberettet, at de har anvendt 433 forskellige planteværnsmidler på deres jord. I gennemsnit har hver virksomhed foretaget 21 sprøjtninger i løbet af året. Dertil kommer 2.535 landbrug/jordejere, der er med i databasen men uden forbrug.
Miljøstyrelsen garanterer i en mail til redaktionen, at de er der alle sammen, også de virksomheder der p.t. er under politiefterforskning for at have brugt eller opbevaret ulovlige sprøjtemidler. Ifølge en aktindsigt hos Landbrugsstyrelsen konstaterede pesticidkontrollen i 2022, at der var overtrædelser af lovgivningen hos knap 4 ud af hver 10 landbrugsvirksomheder, der anvender planteværnsmidler. Antallet af kontroller med overtrædelser var 247 (38,8%), hvoraf 105 virksomheder (16,5%) lå inde med midler, der ikke er godkendt i Danmark.
Topfolk på sprøjten
Vi har prøvekørt den nye database med søgninger på to topvirksomheder i dansk landbrug. Vi har fundet det relevant at se nærmere på deres kemikalieforbrug, fordi de på mange måder udgør rollemodeller for de fleste landbrug, og fordi de tegner billedet af det moderne landbrug i offentlighedens opfattelse.
Den første virksomhed er ejet af formanden for Landbrug & Fødevarer. Han er svineproducent og hedder Søren Søndergaard, men hans indberetninger skal søges under gårdens navn og dens CVR-nummer. Virksomheden hedder I/S Baldershave og ligger ved midtjyske Gadbjerg. Søndergaard har i 2021-2022 indberettet 57 ture med marksprøjten på sine 925 hektar, hvor han har spredt 34 forskellige planteværnsprodukter, som næsten alle er mærket som enten “ætsende, lokalirriterende, sundhedsskadelige, fare for kronisk sundhedsskade, miljøfarlige.” To var mærket som “Farlig for bier”.
Nok så overraskende er det, at I/S Baldershave har valgt at anvende hele 5 planteværnsmidler, der indeholder de omdiskuterede PFAS-forbindelser. Disse ‘evighedskemikalier’ udgør altså 15 % af samtlige produkter, der anvendes af dansk landbrugs førstemand, trods Landbrug & Fødevarers kritiske protester mod netop forureningen med PFAS-kemikalier af bl.a. græsningsmarker over hele landet. Vi har anmodet Søren Søndergaard om en forklaring på valget af disse kemikalier, men han er ikke vendt tilbage.
En anden storforbruger af kemiske hjælpemidler – og ikke mindst de PFAS-baserede – er den anden topvirksomhed i landbrugserhvervet. Den hedder Storgården, og de 430 hektar drives af svineproducent Peter Kiær fra Haslev på Midtsjælland, men Kiær er også formand for den alternative lobbyorganisation Bæredygtigt Landbrug. I planperioden 2021-2022 har Storgården indberettet 50 ture med marksprøjten, hvor man har udbragt 27 forskellige planteværnsprodukter, der næsten alle er mærket som “ætsende, lokalirriterende, sundhedsskadelige, fare for kronisk sundhedsskade og miljøfarlige”, mens to var mærket som “Farlig for bier”.
Kiær har heller ikke holdt igen med de PFAS-baserede midler. Blandt de 27 forskellige produktnavne fra Storgårdens planteværnsarsenal er der hele 8 PFAS-kemikalier (30%). Vi har bedt Peter Kiær om en kommentar til dette valg, men han har ikke svaret. Netop Bæredygtigt Landbrug og Peter Kiær har ellers langet hårdt ud efter myndighedernes vaklende holdning til PFAS-forureningen af landbrugets arealer, men det forhindrer ikke formanden i at anvende de samme ‘evighedskemikalier”, som er skyld i problemerne.
Myndighederne hjælper gerne sprøjteramte naboer
Problemet med utilsigtet sprøjtning af private ejendomme er så udbredt, at Miljøstyrelsen har oprettet en særlig spørgsmål-og-svar side, hvor man kan søge oplysninger om, hvad man kan gøre, hvis:
“det lugter ubehageligt af pesticider og du oplever måske at landmanden sprøjter meget tæt på din grund.”
“hvis du føler dig utryg ved at opholde dig i haven, mens landmanden sprøjter, kan du bede om, at han varsler dig, inden han sprøjter.”
“du føler dig generet af hans sprøjtearbejde og er bekymret for, om det udgør et sundhedsmæssigt problem for dig og din familie, at du er bekymret for effekten af pesticidernes effekt på din hæk eller køkkenhave.”
“du gentagne gange oplever dig stærkt generet af landmandens sprøjtearbejde, kan du melde landmanden til politiet og anlægge et civilt søgsmål ved retten.”
“har du begrundet mistanke om, at landmanden foretager en ulovlig brug af pesticider, kan du kontakte Landbrugsstyrelsen, Fysisk Jordbrugskontrol, Miljø på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail .”
I disse ubehagelige situationer kan den nye database være en hjælp til konkret viden om landmandens forbrug af planteværnsmidler og deres farlighed.
Om databasen ‘Se her, hvad landbrugets virksomheder sprøjter med”
Alle oplysninger i denne database er udleveret af Miljøstyrelsen som svar på en aktindsigt efter Offentlighedsloven. Styrelsen står inde for, at alle lovpligtige indberetninger af brug af sprøjtegifte i planperioden 2021-22 er medtaget, og er der fejl i data, skyldes det enten den indberetningspligtige virksomhed selv eller styrelsen, som bør kontaktes, hvis der kan påvises sådanne mangler. Det skal understreges, at databasen udelukkende offentliggør sprøjtedata fra indberetningspligtige virksomheder og ikke fra enkeltpersoner. Indberetningerne er knyttet til et CVR-nummer, men mange landmænd vælger at benævne deres virksomheder med et personnavn. Selvom redaktionen ikke er i stand til at kontrollere, om landbrugsvirksomhederne indberetter korrekte tal for deres sprøjteforbrug, finder vi det af afgørende betydning at fremlægge disse data, da sprøjtegifte udøver en af de mest direkte skadelige effekter på biodiversiteten i den fælles danske natur. Endelig skal det understreges, at alle virksomheder, der omtales direkte, har været kontaktet med henblik på en dialog om deres forbrug af sprøjtegifte.
Kontakt:
Redaktør Kjeld Hansen
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
