PRM / KVINDELANDSHOLDETS VM-TRØJER PÅ AUKTION FOR UNICEF

    Pressemeddelelse fra UNICEF Danmark

    I dag, tirsdag den 1. august klokken 13.00, spiller Kvindelandsholdet deres sidste VM-gruppekamp mod Haiti. Missionen er klar – en sejr mod Haiti, så er de danske fodboldkvinder efter alt at dømme videre til VMs ottendedelsfinaler.

    Vigtigheden af kampen skal dog ikke stå i vejen for, at spillerne har besluttet, at deres “match worn” VM-kamptrøjer skal signeres og bortauktioneres til fordel for UNICEF’s arbejde for børn, som er fanget i konflikter og katastrofer i lande som Ukraine, Syrien, Tyrkiet og Sudan:

    “Børnene er de uskyldige ofre af krig og katastrofer, og det er hjerteskærende at se, hvor mange der har brug for både hjælp og håb om en bedre hverdag. Vi håber, at vi kan gøre bare en lille forskel ved at bortauktionere vores kamptrøjer,” siger anfører Pernille Harder på vegne af Kvindelandsholdet.

    Rekord mange børn har brug for UNICEF’s hjælp
    Verden har de senere år oplevet flere konflikter og katastrofer, og ikke siden 2. Verdenskrig har flere børn haft behov for humanitær hjælp. UNICEF anslår, at der alene Ukraine, Tyrkiet, Syrien og Sudan er tæt på 30 millioner børn, som har behov for akut humanitær hjælp.

    “De seneste års konflikter og katastrofer har revet rekord mange børn ud af deres normale hverdag. De har mistet alt fra hjem og skole til familie og venner. Jeg er derfor glad og stolt over, at Kvindelandsholdet har valgt at sætte sine VM-trøjer på auktion for UNICEF. De unikke trøjer fra kampen mod Haiti vil kunne gøre en stor forskel for de mange børn, som har akut brug for alt hjælp og støtte,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

    Auktionen er åbne for bud
    De danske kvinder spiller fra klokken 13.00 dansk tid den 1. august. Kampen vises på TV 3/Viaplay.

    Auktionen åbnes to timer inden kampstart, hvorfor du fra klokken 11.00 kan byde på spillernes trøjer på www.odendo.dk/kvindelandsholdet

    Auktionen varer frem til tirsdag den 8. august. Auktionerne af de enkelte trøjer lukker på forskellige tidspunkter i løbet af tirsdag aften.

    Partnerskab: DBU og UNICEF står sammen om at styrke det gode børneliv
    DBU og UNICEF sætter børns rettigheder og fodbolden i centrum – og arbejder for at gøre en forskel for børn, både i Danmark og i verden. De to parter står sammen om et stærkt fokus på børn og ønsket om at give så mange som muligt det bedste børneliv, både på og uden for fodboldbanen.

    På DBU’s fodboldskoler har DBU og UNICEF i 2023 også klædt de mere end 3.000 trænere og frivillige på med inspiration, viden og konkrete værktøjer om børns rettigheder og børnesyn. Fx i en podcast-serie, som handler om mulige udfordringer og dilemmaer, trænerne kan møde på fodboldskolen.

    Læs mere her: https://www.unicef.dk/stoet/virksomheder/partnerskab/nationalt/dbu/dbu-partnerskab/

    Kontakt:

    Morten Bredal
    Partnership Communications Manager
    UNICEF Danmark
    Telefon: +45 2148 1883
    Email: mbredal@unicef.dk

    Anne Tjell
    Kommunikationskonsulent
    DBU
    Telefon: +45 4326 2220
    Email: tjell@dbu.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13707367&publisherId=12059177&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **