Pressemeddelelse fra Gigtforeningen
Gigt behøver ikke at være en stopklods for et aktivt liv. Men for mange kan det være svært at vide, hvilke aktiviteter man kan kaste sig over. Derfor inviterer Gigtforeningen til Aktiv med gigt-dag i Syddjurs Kommune.
Det sker den 23. august 9.30-13.00 i Rønde Idrætscenter Skrejrupvej 9B, Rønde.
På dagen får du viden om forskellige fysiske aktiviteter og møder andre, der lever med gigt.
Du kan i fællesskab med andre seniorer være med til forskellige aktiviteter som SMART training, cykling, gå-grupper, krolf og andre lokale aktivitetstilbud i naturen.
Men du får også viden om, hvordan du kan være mere aktiv i hverdagen, hvilken rolle fysisk aktivitet spiller i et sundt liv og kommer til at møde andre i samme situation som dig.
Aktiv med gigt-dagen indeholder blandt andet:
- Oplæg ved ph.d. og forsker Knud Ryom om det sunde seniorliv.
- To workshoprunder, hvor du kan prøve forskellige bevægelsesaktiviteter f.eks. SMART training, cykling for seniorer, gå-grupper og andre lokale aktivitetstilbud.
- Hyggelig fællesspisning for alle deltagere, hvor I kan komme hinanden ved.
Det koster 50 kr. at deltage. Tilmelding sker på senest 15. august.
Sunde seniorer med gigt er et partnerskab med DGI Østjylland og fem østjyske kommuner: Skanderborg, Odder, Syddjurs, Aarhus og Randers. Projektet er støttet af TrygFonden.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








