PRM / 40-års jubilæum i Fynske Bank

    Pressemeddelelse fra Fynske Bank

    Erhvervsmedarbejder Lone Foged runder en flot milepæl, når hun tirsdag den 1/8 kan fejre sit 40-års jubilæum i Fynske Bank.

    Lone Foged kom til den daværende Vestfyns Bank i 1983, hvor hun begyndte som elev i privatkundeafdelingen i Assens-afdelingen. Efter endt elevforløb blev hun ansat som erhvervsmedarbejder i Vestfyns Banks erhvervsafdeling i Assens, som siden fusionerede med Svendborg Sparekasse og blev til Fynske Bank.

    Lone Foged var tilknyttet erhvervsafdelingen i Assens frem til foråret 2023, hvor hun blev en del af Fynske Banks Erhvervscenter Odense. Gennem hele sin lange karriere i banken har hun altid været meget afholdt af både kolleger og kunder.

    Privat er 59-årige Lone Foged gift og mor til to døtre samt bedstemor til et barnebarn. Fritiden går blandt andet med løb, spinning og fitness.

    Jubilæet bliver markeret i privat regi og med fælles morgenkaffe i afdelingen på et senere tidspunkt efter sommerferieperioden.

    Kontakt:

    Helle Lassen, marketingkonsulent, hl@fynskebank.dk, tlf. 6371 5098

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/40-ars-jubilaeum-i-fynske-bank?releaseId=13706845

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **