PRM / Derfor er tilslutning til Vestforbrændings fjernvarme så attraktiv

    Pressemeddelelse fra I/S Vestforbrænding

    Kundechef for Grøn Fjernvarme hos Vestforbrænding, Anne Rosenkilde Lajer, angiver her de vigtigste årsager: 

    “Vestforbrænding er en kommunalt ejet virksomhed. Det betyder, at vi ikke må have overskud og skal drives efter “hvile-i-sig-selv” princippet. Vestforbrænding har derfor ingen interesse i at tjene penge på borgernes varmeforbrug eller installation af klimavenlig fjernvarme,” forklarer hun og fortsætter:    

    “Prisen for at give dig og dine naboer fjernvarme skal være billig for at understøtte incitamentet til at skifte til fjernvarme. Vestforbrænding har valgt en lav tilslutningspris for at sikre, at så mange som muligt har mulighed for at komme med i fjernvarmefællesskabet. Samlet set er der en bedre økonomi i lav tilslutningspris således at hele kapaciteten i fjernvarmenettet bliver udnyttet bedst muligt. Gjorde vi ikke det, ville den løbende varmeudgift for de enkelte husstande være væsentligt højere. Endelig har Vestforbrænding mulighed for at optage attraktive lån hos Kommunekredit for at understøtte den store konvertering fra fossile varmekilder til klimavenlig fjernvarme.” 

    Der er lidt tid endnu

    Fjernvarmen er i den grad ventetiden værd. Faktisk er Vestforbrændings pris på fjernvarme faldet hele 28 % de sidste 10 år, og ifølge Energitilsynet er Vestforbrænding blandt de billigste fjernvarmeselskaber i Danmark.  

    “Alt sammen fordi vores varmeproduktion kommer fra forbrændingen af dit og 1 million andre borgeres affald og maksimalt 5 % naturgas på de virkelig kolde dage. For at gøre historien endnu bedre, vil varmen i fremtiden også komme fra bl.a. overskudsvarme fra datacentre og spildevandsanlæg. Det glæder vi os til at fortælle mere om senere,” siger Anne Rosenkilde Lajer.

    Vestforbrænding har sat en tidsfrist for tilmeldingen til den attraktive tilslutning til fjernvarme til 1. september 2023. Efter denne dato vil borgerne komme til at betale den fulde pris – altså 45.000,- kr.

    Ny kunder skal træffe en vigtig beslutning 

    Når fjernvarmen bliver etableret, er det vigtigt, at man har taget stilling til, om man A: Vil have et fjernvarmeanlæg på abonnement eller B: Gøre-det-selv.  

    “Forskellen er, at ønsker man en abonnementsløsning, så står Vestforbrænding som ejer og står for vedligehold etc. af kundens fjernvarmeunit. Ønsker man selv at eje, stå for vedligeholdet i dagligdagen og betale regningen, hvis der skulle være problemer med sin fjernvarmeunit, så er det løsning B, man skal vælge,” siger kundechef Anne Rosenkilde Lajer, som kan afsløre, at de fleste nye fjernvarmekunder vælger abonnementsløsningen.    

    Hvordan ser din varmeregning ud i fremtiden?  

    Du kan indtaste dine oplysninger på Vestforbrændings hjemmeside www.vestfor.dk under Se din fjernvarmepris (vestfor.dk) og få en indikation på, hvad du kommer til at spare fremover. Beregningen inkluderer forbrug, service, afskrivninger og udgifter til varmeanlæg. 

    Kontakt:

    Du er velkommen til at kontakte os for uddybning af indholdet i denne pressemeddelelse eller har ønsker om interview.

    Pressechef Per-Henrik Goosmann: pgo@vestfor.dk / tlf. 40 38 76 31

    Kundechef Grøn Fjernvarme, Anne Rosenkilde Lajer arol@vestfor.dk / tlf. 20567434

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13706619&publisherId=13561275&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **