PRM / Auktionshus fastholdelser fysiske auktioner på trods af digitaliseringen

    Pressemeddelelse fra Campen Auktioner A/S

    Bevaring af den unikke oplevelse
    Efter eget udsagn insisterer auktionshuset på at fastholde de fysiske auktioner af flere årsager. For det første mener de, at det er sjovt og skaber en engagerende atmosfære for både gæster, bydere, medarbejdere og auktionarius.  

    “Den energi og spænding, der opstår under de fysiske auktioner, er en helt unik oplevelse, som ikke kan genskabes online” fortæller auktionarius Finn Campen.  

    Campen Auktioner værner om dette aspekt, da de tror på vigtigheden af at bevare den menneskelige interaktion og atmosfæren, der kun opstår ved fysiske auktioner. De mener, at det ikke kan erstattes af at deltage i auktionen fra sofaen derhjemme. 

    Efter COVID-19-pandemien har online handel, herunder også auktioner, oplevet en stigende tendens. Campen Auktioner anerkender denne udvikling, men ønsker også at få folk ud af deres digitale huler og vil skabe en ny og forbedret oplevelse ved deres fysiske auktioner. De stræber efter at skabe en auktionsoplevelse, der går ud over det forventede.

    “Vi arbejder i øjeblikket på planlægningen af en fysisk auktion med et kvindetema til efteråret, som får nr. 9050. Programmet for aftenen bliver nøje sammensat for at sikre en fuldendt oplevelse, både med forplejning, rundvisning og vejledning i, hvordan hele auktionsprocessen er for både sælger, byder og køber. Vi afslutter aftenen med en fysisk auktion, hvor deltagerne samtidig får mulighed for at sætte egne effekter på auktionen.” fortæller Finn og tilføjer, at den fysiske auktion, ligesom alle deres andre fysiske auktioner, er et åbent hus arrangement, hvor alle er velkomne – også mænd og børn.

    At skabe en fuldendt oplevelse har tidligere vist sig ved at tilføje elementer som kørsel i en veteranbil, oplæg af kendisser samt servering af mad, smagsprøver på kage og forskellige drikkevarer. Deres mål er at skabe en auktionshal, hvor atmosfæren og auktionens tema supplerer hinanden og giver gæsterne en mindeværdig oplevelse. 

    Differentieringspunkter og et bredt sortiment 
    Campen Auktioner adskiller sig fra andre auktionshuse ved deres evne til at afholde både online og fysiske auktioner og ved at tilbyde en bred vifte af varer til alle. Deres auktioner er ikke kun forbeholdt de privilegerede, som man ofte ser i film, hvor dyrebare malerier bliver solgt på auktioner i Paris.  

    “Nogle af vores gæster er iført deres fine frakke og andre kommer ind med halmstrå i træskoen. Hos os er auktioner for alle. Også dem der ikke byder” siger Finn Campen og fortsætter “Vi formidler alt muligt, lige fra traktorer, biler og cykler til heste, tøj, smykker, designmøbler, værktøj, solceller og meget mere. Der er noget for enhver smag, uanset om det er stort eller småt”. 

    Cirkulær økonomi og kunstig intelligens
    Ud over at være et af de eneste auktionshuse der stadig afholder fysiske auktioner, arbejder de også meget med at optimere deres arbejdsgange og -kultur ved at følge med tiden. De kigger på alt fra genbrugstanken til implementeringen af kunstig intelligens (AI) og automatiseringsprocesser.  

    “Vi er stolte af vores tilgang til vores auktioner, der er forankret i en genbrugstankegang. Ved at sælge tidligere elskede effekter på auktion, undgår vi, at de bare bliver gemt og glemt. Det bidrager både til bæredygtighed og genbrug” siger den garvede auktionarius. Campen Auktioner ønsker at fortsætte med at fremme denne bæredygtige praksis og skabe bevidsthed om fordelene ved genbrug. 

    “Vi har observeret en stigende tendens til brug af AI og er dedikeret til at lære og udvikle os inden for området” forklarer Finn Campen. Auktionshuset er i konstant udvikling og forsøger at udvikle sig “… for at frigive mere tid til at kunne fokusere på upcycling af auktionseffekterne samt forholdet mellem vores gæster og os.”

    Campen Auktioner fastholder altså fysiske auktioner på grund af den unikke og levende oplevelse, de skaber og den direkte og personlige dialog de kan have med deres kunder. Deres vision for fremtiden inkluderer at skabe endnu flere mindeværdige auktionsoplevelser og fortsætte deres engagement i bæredygtighed og genbrug. Campen Auktioner differentierer sig fra andre auktionshuse ved at tilbyde et alsidigt sortiment og ved at bevare den menneskelige interaktion og atmosfæren, der kun opstår ved fysiske auktioner. Deres fokus på innovation og brug af AI viser deres vilje til at udvikle sig og forblive relevante i en stadigt skiftende auktionsbranche. 

    Kontakt:

    Campen Auktioner A/S tlf.: + 45 2271 5555 email: mail@campenauktioner.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13705591&publisherId=13561001&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **