PRM / Nu kan de ansatte hos BioMar i Brande lade elbilen op, mens de er på arbejde

    Pressemeddelelse fra VS Automatic

    BioMar vil gerne være CO2-neutrale i 2050, og et skridt på vejen for virksomheden i Brande har været at investere i ladestandere. Derfor tog fabrikschef Bo Kähler Jacobsen fat i VS Automatic A/S, og nu står der tre ladestandere på parkeringspladsen foran fabrikken, som medarbejderne kan bruge, mens de er på arbejde.

    “Vi ville gerne kunne tilbyde opladning til de medarbejdere, som har valgt en elektrisk firmabil, og til dem, der vælger at investere i en privat elbil,” fortæller Bo Kähler Jacobsen.

    Ejerskab over ladestanderne giver fuld kontrol
    Efter en præsentation af VS Automatics udvalg faldt valget på en ladestander fra den svenske producent Charge Amps i modellen Aura. Blandt andet fordi, den har to indgange, så flere elbiler kan tilsluttes og lade på samme tid.

    Derudover kan BioMar takket være ladestanderens software let administrere brugere og priser gennem en app.

    Både firmaer og private kan gennem andre udbydere leje ladestandere, men det var vigtigt for BioMar selv at have ejerskabet over de nye ladestandere. Med ejerskabet følger også fuld kontrol over, hvordan medarbejdere og forretningsforbindelser kan lade elbilen op på fabrikkens parkeringsplads.

    “For os var det vigtigt at være herre i ejet hus,” siger Bo Kähler Jacobsen. “Og så er det også en fordel, at vi kan give de gode forhandlinger, vi har på vores elpris, videre til vores medarbejdere, så de også kan lade til en god pris.”

    Bliv klogere på Charge Amps Aura i videoen her: Vores bedst sælgende ladestander til erhverv

    Vil klart anbefale det til andre
    virksomheder

    De tre ladestandere hos BioMar er blevet taget godt imod af medarbejderne. Bo Kähler Jacobsen fortæller desuden, at appen fungerer godt. Ifølge ham skal andre virksomheder ikke holde sig tilbage med at investere i ladestandere:

    “Jeg vil helt klart anbefale andre virksomheder at gøre det samme, hvis de har mulighed for det på deres elnet,” siger han. 

    “Hvis vi går mod den grønne omstilling, og vi gerne alle sammen skal køre i elbil, så har vi brug for nogle flere ladestandere. Så jeg vil klart anbefale virksomheder at lave investeringen.”

    Læs hele historien her: BioMars medarbejdere kan lade elbilen op, mens de er på arbejde

    Kontakt:

    Dorthea Lind email: dne@vs-automatic.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13692502&publisherId=13561401&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **