PRM / Antal offentlige ladestandere fordoblet på et år

    Pressemeddelelse fra De Danske Bilimportører

    I juni måned steg antallet af offentlige ladepunkter på landsplan til 13.151, hvilket var en stigning på 100,5 procent sammenlignet med juni 2022, hvor antallet af ladepunkter var 6.559.

    Antallet af offentlige lynladepunkter steg ligeledes markant. Ved udgangen af juni 2023 var der således 1.144 offentligt tilgængelige lynladepunkter på landsplan. I juni 2022 var dette tal kun 561, hvilket betyder, at der er sket en stigning på 104 procent.

    For første halvår af 2023 er antallet af ladepunkter steget med 95,3 procent sammenlignet med første halvår af 2022.

    Salgsudviklingen for elbiler er i samme periode steget med 106,6 procent, så selvom antallet af ladestandere er stigende, følger det endnu ikke med væksten af elbiler. Udviklingen er dog positiv og betyder at hvor der i udgangen af juni 2022 var knap 13,5 elbiler pr. ladestander, er der nu 11,1 elbil pr. ladestander. Det betyder at færre biler skal deles om de enkelte ladestandere, altså at der langsomt kommer bedre vilkår for at oplade sin elbil offentligt.

    Jo flere ladepunkter pr. elbil jo bedre står vi i den grønne omstilling, det siger sig selv. De enkelte kommuner et stort ansvar for at udbyde den nødvendige ladeinfrastruktur til kommunens borgere og udefrakommende pendlere. Særligt by-, pendler- og turistkommunerne har en stor opgave foran sig ift. at få udbredt flere offentlige ladestandere til de borgere, der ikke har mulighed for opsætning af private ladestandere.” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

    null

    Stigende elektrificering betyder stigende efterspørgsel efter ladeinfrastruktur

    Den store fremgang i salget af opladelige biler stiller høje krav til den offentlige ladeinfrastruktur. Den hurtige omstilling til opladelige biler sætter samtidig store krav til hurtig opstilling af offentlige ladestandere. I første halvår af 2023 var andelen af nyregistrerede biler, som var opladelige 45 procent, og det tal vil stige væsentligt frem mod 2030. Læs mere om det første halvår af 2023 samt junis måneds bil- og elbilsalg her.

    Nye teknologier kalder på nye markedsreguleringer

    Når salget af opladelige biler nu fylder næsten halvdelen af nysalget er der ikke kun behov for bedre offentlig ladeinfrastruktur, men også for gennemskuelige og fair markedsvilkår når det kommer til betaling for opladning.

    Det er vigtigt at sikre, at elbilsejere ikke står dårligere stillet, når det kommer til betaling for opladning, end hvad ejere af fossile biler tilsvarende betaler for tankning. De Danske Bilimportører foreslår derfor, at udbredelsen af den danske ladeinfrastruktur følges op af politisk handling, der understøtter et fair og frit lademarked.

    “Det er vigtigt at der ikke er tvivl om, hvad en opladning koster, når man står ved standeren, samt hvad en tilsvarende opladning koster andetsteds. Udrulningen af den grønne omstilling gavner kun af, at lademarkedet er baseret på konkurrencefrihed og gennemsigtighed.” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

    Kontakt:

    De Danske Bilimportører

    Adm. direktør Mads Rørvig tlf.: 30 16 10 04 email: mr@bilimp.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13705504&publisherId=13559753&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **