PRM / Sommer, sol og tre nye, jyske millionærer

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    En heldig midtjyde skal næppe tænke længe over, om der kan blive penge til is i sommerferien. Vedkommende ramte nemlig med sit PLUS-abonnement de syv magiske tal, som udløste førstepræmien på 7 millioner kr. i Lotto.

    Men det jyske held stopper ikke her, for vanen tro skulle der naturligvis også trækkes to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver lørdag trækkes lod blandt alle spillede rækker om 2×1 million kroner. Du kan således blive millionær, også hvis du fx kun har 0 rigtige tal.

    Og mens alle aftenens vindere kommer fra Jylland, har de to vindere af Millionærgarantien også to andre ting tilfælles – de har nemlig begge spillet med fra to af Danske Spils 4400 forhandlere, og samtidig fik de begge fyldt godt op i både køleskab og på bankkontoen.

    Den ene heldige vinder købte nemlig sin kupon hos Dagli’Brugsen Harboøre i Midtjylland, mens den anden vinderkupon blev købt lidt længere mod syd, i Bilka i Esbjerg.

    Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

    Vindertal: 

    3, 9, 10, 23, 25, 27, 29

    Tillægstal: 

    30

    Om Lotto

      Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 – og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.

      Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13704923&publisherId=9291517&lang=da

      ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **