Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Health
Kvinder har brugt p-piller som prævention siden 1960’erne, men der er stadig meget, forskerne ikke ved, når det gælder kroppens komplekse reaktion på den lille tablet med hormoner.
Nu har forskere fra Aarhus Universitet og USA undersøgt det stressrespons, der opstår i forbindelse med at få taget en blodprøve, hos 131 unge kvinder, som henholdsvis bruger eller ikke bruger p-piller. Nærmere bestemt målte de stresshormonet ACTH i blodet.
Studiet viser, at 15 minutters social aktivitet efter blodprøvetagning har en dæmpende virkning på stresshormonniveauet hos kvinder, der ikke bruger p-piller. I modsætning oplever kvinderne, der tager p-piller, ingen reduktion i deres stresshormonniveau.
For at undgå at stresse forsøgspersonerne yderligere, blev der ved første blodprøvetagning anlagt et lille intravenøst kateter. Så kunne forskerne trække blod efter den sociale aktivitet uden at stikke kvinderne igen.
Kvinderne spillede brætspil og sang i kor
Forsøgspersonerne, som havde en gennemsnitsalder på 20,5 år, fik taget en blodprøve og derefter deltog de i én ud af seks forskellige gruppeaktiviteter, hvor de fx spillede brætspil, var med i en gruppesamtale for at lære hinanden at kende, sang i kor eller tog del i en gudstjeneste.
“At være sammen med andre mennesker er en af de mest effektive måder at reducere stress på. Vores resultater er af stor betydning, da de peger på, at p-piller brugere ikke oplever den samme reduktion i stresshormonniveauet ved social aktivitet som personer, der ikke bruger p-piller,” siger Michael Winterdahl. Han gæsteforsker på Institut for Klinisk Medicin – Translational Neuropsychiatry Unit og er sidsteforfatter på artiklen.
Flere konkurrerende hypoteser
Studiet adskiller sig fra tidligere undersøgelser, der primært har fokuseret på stresshormonet kortisol i ekstreme situationer. Denne gang har forskerne målt stresshormonet ACTH, som ændrer sig markant hurtigere end kortisol. Det giver mulighed for at observere og analysere hurtige ændringer i stressresponset.
Det har længe været kendt, at p-piller påvirker stressresponset hos kvinder. Det er imidlertid nyt at se på stresshormonet ACTH og samspillet med en social aktivitet.
“Ved at undersøge ACTH-niveauerne kommer vi et skridt tættere på, hvordan hjernen regulerer stress, da ACTH fungerer som et signalstof fra hjernen til binyrebarken, hvor kortisol produceres. Når vi analyserer ACTH-niveauerne, kan vi få indblik i den hurtige mekanisme, der styrer kroppens respons på stress,” siger Michael Winterdahl.
P-piller er kendt for at kunne påvirke “den hypothalamisk-hypofyse-binyre-akse” (HHB-aksen). Navnet illustrerer, at stress-signalet går fra hypothalamus i hjernen gennem hypofysen, hvor ACTH frigives, til binyrerne, hvor kortisol bliver frigivet.
Forskerne mangler en endelig forklaring på, hvorfor p-pille-brugere ikke oplever den samme reduktion i stresshormonniveauet ved social aktivitet som personer, der har fravalgt præventionsformen.
“Der er flere konkurrerende hypoteser, som forsøger at forklare det lavere kortisolniveau hos p-pille-brugere. Vores forskning har skubbet os tættere på en forklaring, der fokuserer på hjernen og ACTH-dynamikken. Biokemien er kompleks, men vi arbejder ud fra en hypotese om, at p-piller kan undertrykke kroppens egen produktion af progesteron,” siger Michael Winterdahl.
Progesteron bliver nedbrudt til hormonet allopregnanolon, som er involveret i en bred vifte af beroligende virkninger og kan have indflydelse på stressresponset.
Der er forskel på faserne
I forsøget deltog både kvinder på p-piller og kvinder, der ikke bruger p-piller. Kvinderne befandt sig forskellige steder i menstruationscyklussen.
Studiet afslørede, at når kvinder ikke tager p-piller, er deres stressrespons påvirket af, hvor de befinder sig i den månedlige cyklus. De stressdæmpende gruppeaktiviteter havde nemlig ingen effekt på ACTH-niveauerne hos kvinderne, hvis de befandt sig i det, der hedder den proliferative fase – hvor man lige har haft menstruation, og kroppen producerer hormoner for at hjælpe ægløsningen i gang.
“I den proliferative fase af den naturlige cyklus er progestron-niveauerne meget lave. Det medfører minimal omdannelse af progestron til hormonet allopregnanolon. Da allopregnanolon er vigtig for aktivering af de receptorer, der regulerer stressresponset, ser vi ikke en reduktion i ACTH-niveauer hos kvinder med naturlig cyklus, der lige har haft menstruation,” siger Michael Winterdahl.
Han påpeger, at kvinder også generelt er mere fysisk aktive i den proliferative fase, og at det kan betragtes som en tilpasning, hvor stressresponset og adfærd ændrer sig i takt med cyklussen. Hos kvinder, der bruger p-piller, bliver stressresponset “afkoblet”, så det ikke kan tilpasses til en given situation.
Præcist hvad det betyder for kvinder, kan forskningen stadig ikke forklare. Derfor er yderligere forskning nødvendig for at afklare de komplekse mekanismer, der er involveret i sammenhængen mellem hormonelle niveauer og stressrespons.
“Derudover er det også relevant at påpege, at p-piller ikke bare er p-piller. Der findes forskellige generationer, der adskiller sig ved den kemiske struktur af de inkluderede hormoner og derfor har forskellige bivirkningsprofiler. Derfor er det afgørende, at vores forsøg bliver reproduceret med en større og mere mangfoldig gruppe forsøgspersoner,” siger Michael Winterdahl.
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er et cross sectional study, og data er indsamlet i Californien, USA som en del af et større studie med titlen “Endogenous Oxytocin Release Eliminates In-Group Bias in Monetary Transfers With Perspective-Taking”. Forsøgspersonerne er primært unge og overvejende hvide individer, hvilket begrænser generaliserbarheden af studiet til andre aldersgrupper og etniciteter.
- Studiet er lavet i samarbejde med professor Paul J. Zak, Claremont Graduate University, Californien, USA.
- Det oprindelige studie blev udført med støtte fra John Templeton Foundation. Aarhus Universitets Forskningsfond har støttet det danske studie.
- Læs mere i den videnskabelige artikel:
Kontakt:
Gæsteforsker Michael Winterdahl
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – Translational Neuropsychiatry Unit
Telefon: +45 25 17 81 11
Mail: michael.winterdahl@au.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
