PRM / Boligsalget giver sidste sommer baghjul

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Årets første sommermåned forløb, som boligsælgerne bedst kan lide det på boligmarkedet: Flere købere på fremvising, flere handler og til højere priser.

    Det er status ifølge ‘Boligbrief’* fra ejendomsmæglerkæden Home og Danske Bank.

    Boligindekset er hver måned det første til at give et samlet billede af aktiviteten på boligmarkedet – både hvordan det var i den forgangne måned, og hvad der er i vente den kommende tid.

    “Juni markerer et vigtigt kryds på salgskurven. Det samlede boligsalg er nu højere end samme måned for et år siden. Det er en rigtig god nyhed for boligmarkedet,” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent og talsperson i Home.

    Der er landet flere hushandler i juni i alle regioner med undtagelse af Nordjylland. Lejlighedssalget i hovedstaden er ligeledes i fuld firspring frem efter et stort dyk i løbet af efteråret og vinteren, viser Homes handelstal (tabel i bunden af artiklen).

    Flere fremvisninger giver flere handler

    Og den kommende tid kan bringe flere handler, fremhæver mæglerkæden.

    “Vi møder flere på fremvisning, og det betyder, at den fine fremgang i boligsalget, som vi har set i flere måneder, ser ud til at fortsætte. Der er nemlig en tydelig sammenhæng mellem købere på aktiv boligjagt og kommende handler,” siger Michael Dalsager.

    Oven i det kan køberne vælge imellem mere nyt til salg, viser de seneste udbudstal.

    “Det er positivt, at køberne får mere at vælge imellem, fordi det øger chancen for, at de kan finde det rette hjem. Og ét boligsalg trækker ofte et andet med sig, da mange boligsælgere selv skal ud at købe en anden bolig, så det smører flyttekæderne,” siger talspersonen fra Home.

    Her halter udbuddet 

    Udbuddet af lejligheder i hovedstaden er dog ramt af ‘boligtørke’ med færre lejligheder til salg end samme tid sidste år.

    “Men de flotte takter for salget kan godt puste til lysten om at sætte til salg,” siger Michael Dalsager fra Home.

    Huspriserne i juni er på landsplan 2,3 % højere end i maj. Lejlighedspriserne er 0,6 % lavere, mens sommerhuspriserne viser et lille fald på 0,1 %.

    SE ALLE DETALJER PÅ LANDSPLAN OG I REGIONER I VEDHÆFTEDE PDF.

    *Boligbrief er sæsonkorrigeret og opgjort som tre måneders glidende gennemsnit.

    ‘Boligbrief’ den seneste måned – fra maj til juni


    Fremvisningsindeks

    Villaer og rækkehuse
    Antallet af fremviste huse er steget 3,3 %
    Ejerlejligheder
    Antallet af fremviste ejerlejligheder er steget 4,9 %
    Sommerhuse
    Antallet af fremviste sommerhuse er steget 10,9 %

    Handelsindeks

    Villaer og rækkehuse
    Antallet af solgte huse er steget 4 %
    Ejerlejligheder
    Antallet af solgte ejerlejligheder er steget 6,7 %
    Sommerhuse
    Antallet af solgte sommerhuse er steget 3,5 %

    Prisindeks

    Villaer og rækkehuse
    Huspriserne er steget 2,3 %
    Ejerlejligheder
    Lejlighedspriserne er faldet 0,6 %
    Sommerhuse
    Sommerhuspriserne er faldet 0,1 %

    ‘Boligbrief’ seneste år – fra juni 22 til juni 23


    Fremvisningsindeks

    Villaer og rækkehuse
    Antallet af fremviste huse er faldet 2,2 %
    Ejerlejligheder
    Antallet af fremviste ejerlejligheder er steget 15,8 %
    Sommerhuse
    Antallet af fremviste sommerhuse er steget 9,3 %

    Handelsindeks

    Villaer og rækkehuse
    Antallet af solgte huse er faldet 8,1 %
    Ejerlejligheder
    Antallet af solgte ejerlejligheder er steget 2,5 %
    Sommerhuse
    Antallet af solgte sommerhuse er steget 6,6 p%

    Prisindeks

    Villaer og rækkehuse
    Huspriserne er faldet 2 %
    Ejerlejligheder
    Lejlighedspriserne er faldet 7,8 %
    Sommerhuse
    Sommerhuspriserne er faldet 3,6 %

    Kontakt:

    Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13704045&publisherId=5394039&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **