PRM / Mere end 84.000 har søgt ind på en videregående uddannelse

    Pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Onsdag den 5. juli klokken 12.00 var der frist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. Nu er den samlede søgning for 2023 opgjort. I alt har 84.073 søgt om optagelse på en videregående uddannelse via kvote 1 og 2. Det er en stigning i forhold til 2022, hvor 79.737 søgte om optagelse på en videregående uddannelse frem til fristen i juli.

    Uddannelses- og Forskningsministeriet vil senere på dagen udgive en pressemeddelelse og et notat, som giver et mere uddybende indblik i ansøgningen.

    Fakta

    • 84.073 har søgt ind på en videregående uddannelse i 2023.
    • Det er en stigning på 4.336 ansøgere og 5 pct. i forhold til 2022.
    • Den 28. juli får alle ansøgere svar på deres ansøgninger.

    For yderligere oplysninger:

    Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13703803&publisherId=2869389&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **