Pressemeddelelse fra Kulturværftet & Toldkammeret
Sammen til søs
Under titlen ‘Sammen til søs’ fejrer festivalen i år sammenholdet og samspillet, der får tingene til svinge, når bølgerne går højt, knejperne skal lastes, og vi sammen kan fejre den 11. udgave af Knejpe Festival.
“At være sammen om musikalske oplevelser med vores gæster er en fantastisk følelse. Knejpe Festival giver en skøn fællesskabsfølelse på alle fronter. Her er festivalen jo det tilbagevendende højdepunkt, som både gæster og vi knejper har glædet os rigtig meget til. Igen i år ser vi frem til igen at være med til at skabe liv og sammenhold under festivalen,” udtaler Tina Standhardt, indehaver af Holger Danske Bar, der sammen med knejpe-ejerne på Axelhus, Bodega, Borgerkroen, Københavneren, Axelbar, Skum Ølbar, Hold An, Café Valdemar og Toldkammeret udgør hjertet i festivalen.
Fra shanties til slagsange
Publikum kan bl.a. glæde til fest med sømandsmusik fra Havbryn, rock’n’roll-fioler med TrioSvin, slagsange med Sonjas Søstre og shanties med de lokale helte Kadrejerne.
“Vi ser frem til et stærkt program med fart over feltet, shanties, musik man kan danse, grine og græde til,” udtaler festivalansvarlig og programlægger Georg Rasmussen.
Toldkammeret til de trætte ben
Traditionen tro lægger kulturhuset Toldkammeret også skrå brædder til festlige koncertaftener. Som eneste knejpe er der her entre-betaling. Til gengæld kan man være sikker på en behagelig siddeplads aftenen igennem, skulle man enten være en træt havfrue, sørøverkaptajn eller blot have behov for at hvile bentøjet en smule.
Programmet for festivalen præsenteres løbende på
, som også er stedet at booke billetter til koncertprogrammet på Toldkammeret.FAKTABOKS
Lokalt samarbejde mellem kultur-erhverv
Festivalen arrangeres og kurateres af Kulturværftet i Helsingør og afvikles i et tæt samarbejde med en række af byens værtshuse og cafeer. Derudover arbejder festivalen sammen med en række lokale aktører og med støtte fra lokalt erhvervsliv. Årets sponsorer er HN Tagentreprise, Hotel Skandia, Sjøbeck, Petersen Ure og Smykker, Willads & Vibe-Hastrup og EDC.
Maritimt merchandise
Som bølgeskvulpende ringe i kølvandet på Knejpe Festival er der gennem tiden udviklet alt fra en Knejpe Øl, Knejpe-krus, årsnål og tatoos og sågar – første år med corona – også en Knejpe Radio. Tilgængeligt – naturligvis – på festivalens webshop.
Regionalt spillested
I 2021 indgik Kulturværftet aftale med Statens Kunstfond om at blive Regionalt Spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Knejpe Festival er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Kontakt:
PR, Kommunikation og Marketing Anne Borg tlf.: +45 41 86 94 23 email: abo03@helsingor.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **