PRM / Nordens største delebilselskab Hyre vil være nummer 1 i Danmark – køber største konkurrent LetsGo

    Pressemeddelelse fra Hyre ApS

    Det går stærkt for det norske delebilsselskab, Hyre, i Danmark. Blot tre måneder efter lanceringen i København har de købt deres største konkurrent, LetsGo. Hyres ambition er, at forandre Københavns infrastruktur, som vi kender den i dag, så biler bliver noget, som vi lejer og ikke ejer. Hyre har over 1000 delebiler i Oslo, hvor deres flåde er vækstet med 50 % hvert år de seneste år, og selskabet ser ingen grund til, at de skal have færre delebiler i København.

    “Vi er overbeviste om, at delebiler er fremtidens måde at have bil på i de store byer. Der ligger et meget stort uudnyttet potentiale i København – mindst lige så stort som i Oslo. Ved at opkøbe LetsGo har vi kickstartet udviklingen i København”, fortæller Frederik Sandager Rasmussen, direktør i Hyre.

    Delebiler med fast stamplads er anderledes fra free-float delebiler, også kendt som bybiler. Ifølge Hyre reducerer free-float modellen ikke behovet for at eje bil i København på tilsvarende vis som delebiler med fast stamplads. Dog byder de alle former for mobilitetsløsninger velkommen.   

    “Der er flere studier som viser, at en delebil med fast stamplads kan fjerne mellem 5-15 privatbiler fra gaden. Jeg forventer, at vi får lige så mange delebiler i København, som vi har i Oslo, og det vil altså kunne fjerne behovet for op mod 15.000 privatbiler i København. Free-float modellen betragter vi som et alternativ til at tage cyklen eller offentlig transport, og vil derfor ikke mindske behovet for at eje bil i København med samme effekt, som delebiler med fast stamplads. Men i sidste ende er vores største konkurrent privatbilen, så vi byder alle mobilitetsløsninger velkommen”, fortæller Frederik Sandager Rasmussen.  

    LetsGo ser store fordele ved, at være gået sammen med Hyre, som kan accelerere udbredelsen af delebiler med fast stamplads.

    “Det glæder mig meget at vi sammen med Hyre nu kan få delebiler ud til endnu flere. Vi har gennem årene haft en god og stabil vækst, men vores ambitioner rækker videre, og vi ser frem til at give endnu flere københavnere et godt og grønt alternativ til privatbilen”, siger Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo.

    Hyre og LetsGo håber, at den ekstra plads vil blive brugt til at skabe en mere grøn og klimavenlig by.

    Bag Hyre står den norske bilimportør Møller Mobility Group og en række investorer. Der er over 2000 Hyre delebiler på gaderne i Oslo, Bergen, Trondheim, Stockholm og København.

    Kontakt:

    Frederik Sandager Rasmussen
    Administrerende direktør, Hyre Danmark
    Telefon: +45 21 58 94 90
    Mail: frederik@hyre.dk

    Bjarke Fonnesbech
    Administrerende direktør, LetsGo
    Telefon: + 45 22 38 80 80
    Mail: bf@letsgo.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13703182&publisherId=13561581&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **