PRM / 25-års jubilar hos Dana Lim

    Pressemeddelelse fra Dana Lim

    Den 56-årige Morten Revsbech begyndte sin karriere hos Fjordvejs Maskinfabrik A/S i 1987. Herefter han kom til Aage Østergaard Møbelindustri A/S, hvor han begyndte som maskinoperatør, mens han sideløbende tog en uddannelse som værkfører på Dansk Teknologisk Institut og fik senere titlen som værkfører.

    I 1998 fik han job hos industrilimsproducenten PKI Supply i Fredericia som konsulent og i takt med at den danske træindustri flyttede til udlandet fik Morten Revsbech ansvar for eksport og han opbyggede selv eksportsalget i Estland. Herefter kom lande som Letland Litauen, Sverige, Irland, England og Island til.

    Dana Lim opkøbte PKI Supply i januar 2021, hvor Morten Revsbech blev en del af virksomheden med hovedsæde i Køge. Her var han fortsat ansvarlig for eksporten til primært de baltiske lande.

    Privat bor Morten Revsbech i Jebjerg nær Skive med sin kone Hanne og til sammen har de tre børn. Fritiden går med familie, de snart fem børnebørn og en runde golf, når tiden tillader det.

    Morten Revsbech er også bankrådsmedlem i Spar Nord i Skive, ligesom han har en stor interesse for det lokalsamfund, han er en del af.

    Jubilæet blev markeret internt i Dana Lim efter ønske fra Morten Revsbech.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/25-ars-jubilar-hos-dana-lim?releaseId=13703152

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **