PRM / Ny analysechef til De Samvirkende Købmænd

    Pressemeddelelse fra DSK – De Samvirkende Købmænd

    Morten er 39 år og uddannet cand. scient. pol. fra Københavns Universitet. En uddannelse som efterfølgende blev suppleret med en Ph.D. Morten har en stor og bred erfaring inden for analyse – herunder politisk analyse – og skal derigennem være med til at styrke DSK’s kommunikation og politiske budskaber gennem en struktureret dataindsamling omkring de faktiske forhold i branchen.

    De seneste fire år har Morten tjent ejendomsbranchen gennem sin ansættelse som chefrådgiver i EjendomDanmark samtidig med, at han har været medlem af evalueringspanelet vedr. høringssvar for Institut for Menneskerettigheder. Morten har tidligere arbejdet som chefkonsulent og kommunikationsrådgiver i Moderniseringsstyrelsen og som politisk konsulent i Dansk Erhverv.

    “Der ligger en masse viden rundt om hos købmændene og i branchen i som helhed. Viden som vi i dag ikke kan referere til og anvende i vores kommunikation, da den ikke er samlet og struktureret i forhold til vores politiske budskaber. Vi lever i en verden, hvor store mængder data er tilgængelig, men det kræver, at den bliver indsamlet og struktureret for at kunne anvendes. Jeg forventer derfor, at vi med ansættelsen af Morten Jarlbæk kan styrke vores argumentation og vores politiske budskaber med en række argumenter, der er forankret i fakta og data”, siger Jannick Nytoft, adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd.

    Kontakt:

    Adm. direktør Jannick Nytoft tlf.: +45 39 62 16 16 email: jny@dsk.dk

    Kommunikationskonsulent Niels Tønning Rasmussen email: ntr@dsk.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13703155&publisherId=90355&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **