Pressemeddelelse fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skoleskibet Georg Stage er en tremastet fuldrigger fra 1934, der optager 63 unge elever på hvert togt. På tyve uger bliver de uddannet til ubefarne skibsassistenter, og efter endt forløb vender de med skibet tilbage til Nyholm.
For eleverne er det første gang siden togtstart i marts, at de kan gå i land i København. På Nyholm vil de afslutte togtet med blandt andet rengøring og vedligeholdelse af skibet.
Togtets rute har gået via Isefjorden, Odense, Bergen, Stornoway (Hebriderne), Thorshavn, Leith (Edinburgh), Aarhus, Allinge, Nakskov og Christiansø og nu tilbage til København.
Stiftelsen Georg Stages Minde har uddannet søfolk siden 1882 og er i dag en af landets mest succesrige uddannelsesinstitutioner. Gennemsnitligt gennemfører over 95% af eleverne, uddannelsen har lige kønsfordeling, der er praktisk talt ingen arbejdsløshed blandt de nyuddannede, og til hvert togt er der over tre gange så mange ansøgere, som der er pladser på skibet.
Togtet er det første af de to togter, der afholdes i 2023. Trods uddannelsens succes er det fortsat uvist, om politikerne vil bevillige penge til at lade Georg Stage fortsætte med at sejle to årlige togter efter nytår.
Skibet kommer ind fra syd gennem Øresund og går rundt om Refshaleøen inden det lægger til ved kajen ved P. Løwenørns Vej nr. 1.
Skibets indsejling kan filmes fra Nyholm. Presse, som ønsker at være ombord under indsejlingen, kan kontakte direktør Asser Amdisen på telefon 21 37 45 52 så hurtigt som muligt, og vi vil undersøge mulighederne. Han står også til rådighed for yderligere kommentarer.
Kontakt:
Direktør Asser Amdisen email: asser.amdisen@georgstage.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **