Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
Lotto spilleren, der må være født under en heldig stjerne, ramte netop de syv tal, der skulle til for at vinde førstepræmiepuljen. Vinderen har købt sin kupon i SuperBrugsen Vejgård i Aalborg, og kan godt begynde at drømme om de svimlende 13 millioner skattefri kroner, der snart triller ind på kontoen.
“Der skal lyde et kæmpestort tillykke til ugens heldige vindere. Vi synes altid, det er fantastisk, når nogen vinder i vores lotterier – og det er ekstra sjovt, når det er så store gevinster. Vores rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, som vinder større gevinster, så vi sikrer os, at overgangen fra almindeligt bemidlet til måske mangemillionær går så gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Tre nye millionærer
Det er dog ikke den eneste dansker, der vågner søndag morgen som nyslået millionær. Vanen tro var der nemlig også to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver uge trækkes lod om 2×1 million på alle spillede rækker. De to vindere af Millionærgarantien har denne gang det til fælles, at de begge havde købt en kupon hos en forhandler.
- Den ene vinder har købt en fleruge-kupon hos Føtex Egedal i Ølstykke.
- Den anden vinder har købt sin kupon hos Rosenhavens kiosk i Kolding.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et kæmpestort tillykke.
Vindertal Lotto, uge 26:
4, 15, 18, 27, 31, 34, 35
Tillægstal Lotto, uge 26:
9
Om Lotto
Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 – og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **