PRM / To store præmier til Danmark i fredagens Eurojackpot-trækning – en i Jylland og en på Sjælland

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Den første heldige dansker er fra Vestsjælland, og er nok godt tilfreds med at have købt 10 rækker til fredagens trækning. Kuponen, som blev købt via mobilen, udløste nemlig en andenpræmie på 8.965.048 skattefrie kroner. 

    Den anden heldige dansker er fra Midtjylland og går også en vild sommer i møde, for vedkommende har via sit PLUS abonnement sikret sig en tredjepræmie på hele 3.071.639 skattefrie kroner.

    “Vi er altid glade for at dele gevinster ud til heldige danskere. Vi bliver i Danske Spil glade hver gang – også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, tilbyder vi særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

    Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med de heldige, danske vindere, men ønsker dem et stort tillykke.

    Vindertal fredag uge 26:

    3, 14, 23, 41, 43

    Stjernetal fredag uge 26:

    2, 6

     Eurojackpot

    • Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften. Maks. puljen er 750 mio. kr.
    • Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
    • Den højeste, danske gevinst blev vundet i 2022, hvor en heldig dansker vandt 750 mio. kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13702539&publisherId=9291517&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **