Pressemeddelelse fra Region Midtjylland
Benamputerede, hvis sag er forældet efter 10-års fristen i Klage- og Erstatningsansvarsloven, kan med en vejledende udtalelse fra Patienterstatningen alligevel få afgjort deres sag.
Det sikrer en ny aftale mellem Patienterstatningen og alle regioner, der er indgået efter anbefaling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Aftalen gælder patienter, der efter 1. januar 2010 har fået amputeret et ben fra underben eller lårben af andre årsager end kræft eller ulykke.
Patienterstatningens “vejledende udtalelse” kan ikke ankes. Region Midtjylland har forpligtet sig til at følge Patienterstatningens vejledning og udbetale eventuel erstatning efter denne.
Patienter, der er i tvivl om deres amputation kunne have været undgået eller udskudt, skal ifølge aftalen senest 31. december 2023 søge om at få deres sag behandlet ved Patienterstatningen.
Erstatningen søges via hjemmesiden
Region Midtjylland kontakter patienter, der af Patienterstatningen har modtaget besked om, at deres anmeldte sag er forældet.
Patienterne informeres om deres mulighed for at få en vejlendende udtalelse fra Patienterstatningen. Borgere fritaget for digital post får brev.
Patienter, der endnu ikke har anmeldt en erstatningssag for en benamputation, kan gøre dette til Patienterstatningen frem til 31. december 2023.
Fakta
- Benamputerede, hvis sag er forældet efter 10-års fristen i Klage- og Erstatningsansvarsloven, kan med en vejledende udtalelse fra Patienterstatningen alligevel få afgjort deres sag.
- Aftalen gælder patienter, der:
– har søgt erstatning hos Patienterstatningen senest 31. december 2023.
– af patienterstatningen har fået besked om, at deres sag ifølge 10-års fristen i klage- og erstatningsloven er forældet.
– har fået foretaget en amputation 1. januar 2010 eller senere.
– er benamputateret af andre årsager end kræft eller traume
Kontakt:
Pressevagten tlf.: 7841 0666 email: presse@rm.dk
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **