PRM / Vikingesommer på Trelleborg

    Pressemeddelelse fra Trelleborg

    Giv dine børn en sommer, de aldrig vil glemme på Vikingeborgen Trelleborg. Prøv sjove aktiviteter, tag med på daglige gratis rundvisninger eller mærk suset fra vikingetiden i de historiske omgivelser.

    Vikingeaktiviteter og Udgaard
    Hver dag fra kl. 11.00 til kl. 16.30 vil Trelleborgs vikingelandsby summe af aktiviteter. Prøv vikingernes langbue, smag på lækre fladbrød, mal med vikingernes farver, rist dit eget navn med runer eller lav din helt eget læderpung. Til aktiviteterne i vikingelandsbyen kan der købes aktivitetsmønter i museumsbutikken.

    Hvis du er modig nok, kan du også besøge Udgaard, hvor der er gratis legeaktiviteter i vikingelandet. Prøv kræfter med Tre på Stribe, Helhesten, Kæmpepuslespil, Jættekast, Hammerkast, Borgspil eller Tvekamp. Der er sjov for både store som små.

    Café med Ristet Rug
    Igen i år kan man finde Ristet Rug i Café Trelleborg under Vikingesommeren. Indtil søndag den 13. august kan du prøve deres lækre, økologiske streetfood koncept. Ristet Rug har fokus på bæredygtighed, og al deres brød er økologisk. Her kan du smage på lækre smørrebrødsburgere, friskbrygget kaffe/te eller få lidt godt til den søde tand. Ristet Rug har åbent fra 11 – 16.

    Bemærk: Vikingeborgen Trelleborg har lukket mandage, undtagen under Vikingefestival mandag den 17. juli.

    Program for Vikingesommer
    11.00 – 16.30: Vikingeaktiviteter: bag et fladbrød, slyng et vikingearmbånd, rist runer, mal med vikingernes farver eller lav en skindpung (kræver aktivitetsmønter)
    11.00 – 16.30: Prøv det gratis udendørs legeland, Udgaard
    11.00 – 11.30: Gratis krigertræning ved indgangen til Vikingelandsbyen
    13.00 – 13.45: Gratis rundvisning
    14.00 – 16.30: Skyd med vikingernes buer (kræver aktivitetsmønter)

    Entré
    Vikingesommer:
    Gratis for børn under 18 år, og det koster 100,- for voksne. Aktivitetsmønter til vikingeaktiviteterne koster 25,- pr. mønt, og de kan købes i museumsbutikken. De forskellige aktiviteter koster alt fra 1 – 6 aktivitetsmønster.

    Vikingefestival:
    Bemærk: Under Vikingefestival på Trelleborg den 15. juli – 23 juli koster entré for børn under 18 år 50,- og 150,- for voksne.

    Læs mere om Vikingesommer på vikingeborgen-trelleborg.dk
    Facebook: Vikingeborgen Trelleborg
    Instagram: @trelleborgvikingeborg

    Kontakt:

    Museumschef og leder af Trelleborg Anne-Christine Frank Larsen tlf.: 41 20 63 90 email: acl@natmus.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13702293&publisherId=13560790&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **