Pressemeddelelse fra Viasol A/S
Elafgiften er tilbage. I det første halvår af 2023 har regeringen – som modsvar til energikrisen – haft nedsat elafgiften til 1 øre/kWh fra 87,125 øre/kWh. Dette betyder, at den gennemsnitlige husstand kan se frem til en stigning på 3.446 kr. på elregningen, viser analyser fra .
Europas dyreste afgifter og tariffer – men samtidig en af de laveste spotpriser
Danmark er Europas ubetinget dyreste land, når det kommer til afgifter og tariffer, og netop derfor er der ekstra mange penge at hente ved at blive selvforsynende.
Dog er Danmark også et af de europæiske lande med den laveste spotpris – altså den rå pris på el uden afgifter og tariffer. Spotprisen er også den pris, man som solcelleejer sælger el til.
Derfor ser man også en tendens til, at de fleste solcelleanlæg får tilkoblet en batteribank, så man bliver mere selvforsynende og dermed kan spare endnu flere penge.
Spar op til 70% på elregningen
Kombinationen af solcelleanlæg og batteribank har gjort, at man kan opnå en selvforsyningsgrad på op til 70%, hvilket svarer til en besparelse på 70% af elregningen.
Gennem energikrisen, og med de tilbagevendende afgifter, er det kun blevet mere aktuelt, hvor en gennemsnitlig husstand med solceller nu vil kunne spare ca. 2.500 kr. ekstra på elregningen.
“Introduktionen af batteribanken i Danmark har gjort, at solceller kan betale sig igen. Uafhængigt af regeringstiltag, kan danskerne stadig – pga. den enormt høje elpris, vi har i Danmark – få en betydelig økonomisk gevinst ved at have solceller, såfremt de får øget deres forbrug af egenproduceret strøm, f.eks. med en batteribank”, siger CRO i Viasol A/S, Tobias Nielsen.
Samtidigt er der et skifte på vej i solcellebranchen, som bl.a. italesættes som overgangen fra “old solar” til “new solar”. Dette omhandler optimeringen af eksisterende grønne tiltag med nye intelligente teknologier.
“Men en ting er de gode muligheder, som der kom i forlængelse af batteribanken. Hos Viasol har vi netop fået et intelligent styringssystem, der tager højde for både kundens forbrugsmønster, elbørsen og vejrudsigten, der bl.a. udnytter udsving i elprisen”, afslutter Tobias.
Kontakt:
Managing Partner & Co-Founder Christoffer M. Ovesen tlf.: +45 4085 7777 email: cho@viasol.dk
Chief Revenue Officer Tobias Lindskov Nielsen email: tn@viasol.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **









