Pressemeddelelse fra Re-Match Holding A/S
Efter at have gennemført selskabets afnotering og hentet den europæiske vækstpartner Verdane ind som hovedaktionær sammen med den eksisterende investor, Nordic Alpha Partners, fratræder Nikolaj Magne Larsen nu stillingen som CEO for at investere sin fulde energi i planen mod accelereret international vækst. Christian Ørum, en erfaren leder med erfaring fra både industri- og recycling-virksomheder, tiltræder som ny CEO.
“Vi er meget glade for at byde Christian velkommen til Re-Match,” siger Re-Match-forperson, Henrik Grand Petersen. “Denne ændring markerer næste skridt i vores ekspansive strategi, og Christian har gennem sine resultater og erfaring fra internationale virksomheder vist, at han er et stærkt match til den kommende rejse,” tilføjer Nikolaj Magne Larsen. “Personligt er jeg ivrig efter at dedikere min indsats til den internationale vækstplan, som vi allerede startede for et stykke tid siden og nu forventer at kunne accelerere”.
Christian Ørum, der blandt andet har været CEO i den internationale affaldshåndterings- og genanvendelsesvirksomhed, Marius Pedersen A/S, siger: “Jeg er meget begejstret for denne mulighed. Re-Matchs formål og tilbud er stærkt, og virksomheden er godt positioneret til international vækst. Jeg ser virkelig frem til at tage denne nye udfordring op sammen med det kompetente og engagerede team hos Re-Match.”
Den nye CEO indtræder i sin rolle, mens Re-Match fortsætter sin meget ekspansive globale fabriksudrulningsstrategi.
“Ved denne milepæl, vil jeg gerne takke vores co-founder, Nikolaj Magne Larsen, for hans to år som CEO og for hans store bidrag til Re-Matchs mål om at blive den nye standard inden for genanvendelse af kunstgræs,” slutter Henrik Grand Petersen.
Christian Ørum tiltræder stillingen som CEO med øjeblikkelig virkning.
Kontakt:
CMO Martin Plambek email: mp@re-match.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **