Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden
Undersøgelsen viser blandt andet, at over 60% af borgere med kronisk sygdom, som ryger, ønsker at stoppe. Andelen er særligt høj blandt borgere med astma (81%), migræne (81%) og allergi (79%). Mange med kronisk sygdom har samtidig flere andre sygdomme; fx har 63-72% af borgere med KOL, apopleksi og hjertesygdom mindst én anden sygdom. Borgere med kronisk sygdom har desuden generelt dårligere fysisk og mental sundhed sammenlignet med borgere i regionen som helhed.
Udvalgte resultater
Borgere med kronisk sygdom udtrykker i høj grad ønske om gerne at ville ændre sundhedsadfærd
- Blandt borgere med kronisk sygdom, som ryger, ønsker over 60% at stoppe, og andelen er særligt høj blandt borgere med astma (81%), migræne (81%) og allergi (79%).
- Blandt borgere med kronisk sygdom og svær overvægt ønsker over 80% et vægttab. Andelen er særligt høj blandt borgere med migræne (96%), angst (96%) og allergi (95%).
- Det fremgår tydeligt af rapporten, at der er et stort potentiale for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Livsstilsændringer kan have stor betydning for at undgå forværring af sygdommen og udvikling af følgesygdomme samt evt. funktionstab og nedsat livskvalitet.
- Ønsket om at ændre sundhedsadfærd blandt kronisk syge er lavere end eller på samme niveau, når der sammenlignes med borgere, som ikke har en kronisk sygdom.
Kronisk syge har ofte flere andre sygdomme
- Borgere med kronisk sygdom har ofte andre samtidige sygdomme. Det gælder særligt for borgere med KOL, apopleksi og hjertesygdom, hvor ca. 2/3 har mindst én anden samtidig sygdom.
- Flere kroniske sygdomme optræder ofte samtidig. Fx har hver 4. borger med hjertesygdom også diabetes. Ligeledes optræder psykiske sygdomme som angst, depression og skizofreni også hyppigt samtidigt.
Kronisk syge lever mindre sundt og har et dårligere mentalt helbred end andre
- Borgere med kronisk sygdom har generelt højere forekomst af dårlig fysisk og mental sundhed sammenlignet med borgere i regionen som helhed. Fx ses en større andel borgere med dårlig eller meget dårlig livskvalitet for alle de kroniske sygdomme og i særlig høj grad blandt borgere med angst og depression.
- Borgere med kronisk sygdom motionerer mindre, spiser dårligere, ryger og drikker mere og er oftere overvægtige end andre borgere i regionen.
- Blandt borgere med KOL er der 24%, som ryger dagligt, mens det i regionen som helhed er 13 %
- Blandt borgere med diabetes har 38% svær overvægt, mens det i regionen som helhed er 15 %
- Blandt borgere med angst er 33% meget generet af søvnproblemer, mens det i regionen som helhed er 14%
Læs denne og tidligere sundhedsprofiler her:
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **