Pressemeddelelse fra DI – Dansk Industri
– Et stærkt dansk forsvar er et samfundsanliggende, som vi alle skal tage et ansvar for og det er vi også parate til i erhvervslivet. I DI har vi foreslået et nyskabende partnerskab mellem industri, forsvaret og dansk forskning om at løse de enorme opgaver, der venter forude, og derfor ser vi frem til en konstruktiv dialog med politikere og forsvaret om erhvervslivets rolle i opbygningen i et nyt og stærkt forsvar.
– Innovative danske virksomheder og højteknologisk forskning er afgørende for forsyningssikkerheden og for udvikling af et stærkt forsvar. Derfor er der brug for at tænke i nye måder og samarbejdsformer med civilsamfundet og erhvervslivet, især når der er tale om så kæmpestore beløb fra samfundets kasse.
– I aftens aftale er der intentioner om mere samarbejde med virksomhederne, og vi ser frem til en konkret udmøntning af de tanker.
Mangel på arbejdskraft
– I en tid med mangel på arbejdskraft kan industrien løfte byrder, som i dag er pålagt forsvaret, når det gælder opførsel og drift af bygninger, grøn omstilling, vedligeholdelse og drift af materiel, logistik, transport m.v. Det kan bidrage til, at de uniformerede ansatte kan bruges i mere operativ opgaveløsning, siger Joachim Finkielman.
– Nye partnerskaber mellem forsvar og erhvervsliv kan være med til at styrke forsvaret, dansk sikkerhed og skabe forsyningssikkerhed. Det er der behov for i den situation vi står i med store sikkerhedspolitiske udfordringer, mangel på arbejdskraft og et forsvar, der trænger til markant opgradering.
Kontakt:
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








