Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S
Kombardo Expressens busser kommer fra den 1. juli til at holde på Kongen lige bag ved Bornholmslinjens administrationsbygning. Busserne placeres der i stedet for som nu foran administrationsbygningen sammen med busserne fra BAT.
“Trods store anstrengelser fra både BAT og os – og med jævnlige besøg af politiet med bødeblokken – har det ikke været muligt at sikre færdselssikkerheden på området. Der har simpelthen ikke været respekt omkring skiltningen på området”, forklarer Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Resultatet var, at biler kørte ind på bussernes område for at sætte passagerer af. Det spærrede vejen for busser og skabte både farlige situationer og diskussioner mellem bilister og buschauffører.
En god og konstruktiv dialog mellem Rønne Havn, BAT og Bornholmslinjen førte til en løsning:
“Nu trækker vi busserne ned på Kongen i stedet. Det er stadig tæt nok på, til at vi kan skabe sammenhæng mellem de forskellige former for kollektiv trafik, og det er et sted, hvor vi kan lade passagerer ankomme og blive sat af under ordnede forhold”, siger Jesper Skovgaard.
Kontakt:
PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








