PRM / Barriere for turister? Få danske forhandlere tilbyder udenlandske betalingsformer

    Pressemeddelelse fra Kompas Kommunikation

    I de sidste par år har det primært været danske turister, som forhandlerne har skulle servicere hen over sommeren. Men lige så stille skal de danske forhandlere igen begynde at indstille sig på at få besøg af de udenlandske turister. Før Corona-pandemien* stod udenlandske turister for 61,5 mia. kr. af det samlede turismeforbrug. På trods af at det faldt til 27 mia. kr. i 2020, så er forventningen, at tallet begynder at stige igen i de kommende år.[1] Tal fra Erhvervsstyrelsen viser allerede, at 2023 bliver et positivt år for dansk turisme[2], men er den danske detailhandel klar til de udenlandske turister?

    En ny undersøgelse foretaget af fintechvirksomheden Adyen viser, at kun 30 % af de adspurgte forhandlere accepterer udenlandske betalingsformer, som f.eks. de kinesiske betalingsmetoder AliPay og WeChat Pay. I 2019 var der ellers 274.300 kinesiske overnatninger i Danmark. Samtidig er der kun 24 % af forhandlerne, som accepterer digitale wallets som betaling. Til sammenligning er det 11% lavere end det globale gennemsnit for alle markeder – og det har betydning. Undersøgelsen viser nemlig også, at 55% af de globale forbrugere vil forlade en butik eller en online check-out, hvis de ikke kan betale for et produkt eller en service med deres foretrukne betalingsform.

    Ifølge Tobias Lindh, administrerende direktør for Adyen i Norden & Baltikum, er potentialet i at tilbyde udenlandske betalingsformer og digitale wallets stort. “Danske virksomheder skal kunne fokusere på det, som de gør bedst – nemlig verdensklasse produkter og service. Vores research viser, at tekniske begrænsninger ved betalingsmetoder – begrænsninger der er lette at ændre – kan risikere at gå ud over danske virksomheders indtægter, især i hotel- og restaurationsbranchen, da de tilsyneladende ikke tilbyder de simple betalingsmetoder, som globale kunder ønsker,” fortæller han.

    På trods af at danske virksomheder er bagud i forhold til at tilbyde de udenlandske turister nem betaling, når de er på besøg i Danmark, viser Adyens undersøgelse dog, at antallet af forhandlere, der accepterer disse typer af betalingsformer, er steget med 7% siden 2022.

    [1] Turismen i Danmark i 2022, VisitDanmark: https://www.visitdenmark.dk/sites/visitdenmark.com/files/2022-07/Turismen%20i%20Danmark%202022.pdf
    * 2019
    [2] https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-turisme-laegger-godt-fra-land-i-2023?publisherId=5540552&releaseId=13681080

    Om undersøgelsen
    Forbrugerundersøgelse
    • 36.000 voksne i Storbritannien, Singapore, Malaysia, Hongkong, Japan, Indien, Australien, Irland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Østrig, Schweiz, Polen, Belgien, Holland, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Mexico, Brasilien og Forenede Arabiske Emirater blev spurgt. I Danmark blev 1.000 forbrugere adspurgt.
    • Undersøgelsen blev gennemført mellem den 3. og 17. februar, 2023.
    Erhvervsundersøgelse
    • 12.328 forhandlere fra Storbritannien, Singapore, Hongkong, Japan, Australien, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Polen, Belgien, Holland, Brasilien, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Malaysia, Mexico, Irland og Indien blev spurgt (mindst 500 virksomhedsrespondenter i hvert land). I Danmark deltog 527 virksomheder i undersøgelsen.
    • Undersøgelsen blev gennemført mellem den 6. februar og 1. marts, 2023.
    Centre for Economic and Business Research metode
    • Cebr’s analyse viser den samlede ekstra indtægt som virksomhederne, der er med i undersøgelsen og endnu ikke bruger bestemte typer af teknologier (f.eks. Unified Commerce), ville generere, hvis de begyndte at bruge det, og så ville de se den vækst i omsætning, som undersøgelsen indikerer.

    • Beregningen anvender antallet af detailvirksomheder i hvert land, som ikke bruger alle de fem analyserede salgsteknologier (som har en positiv sammenhæng med salgsvækst) og den potentielle indtægtsstigning, som er beregnet ved hjælp af den øgede salgshastighed og data om den gennemsnitlige omsætning pr. detailvirksomheder i hvert af de analyserede lande.

    • Undersøgelsen udspurgte og analyserede svarene fra 12.328 forbrugere fra Storbritannien, Singapore, Hong Kong, Japan, Australien, UAE, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Polen, Belgien, Holland, Brasilien, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Malaysia, Mexico, Irland og Indien. I Danmark deltog 1000 forbrugere i undersøgelsen.

    • OECD-data om detailvirksomheder blev brugt til at estimere den samlede omsætning og antallet af virksomheder i sektoren for alle lande undtagen Indien, Mexico og De Forenede Arabiske Emirater. Disse statistikker er baseret på data fra 2020 bortset fra nogle få datapunktsstatistikker, der er anført i rapporten.

    Kontakt:

    For yderligere information om Adyen og/eller undersøgelsen samt henvendelser vedr. billeder og interviews kontakt venligst:

    Kompas Kommunikation
    emilieroep@kompas.dk
    Tlf. 23 24 13 05

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/barriere-for-turister-fa-danske-forhandlere-tilbyder-udenlandske-betalingsformer?releaseId=13700477

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **