Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Fonden bag Andelskasserne i område Syd har netop til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene og har derfor givet en økonomisk hjælpende hånd til fem lokale foreninger og initiativer i Odense og omegn.
De fem modtagere er:
- Fraugde Beboerforening har modtaget 23.220 kr., der skal bruges på en flagallé i Fraugde.
- Bedre Psykiatri Odense har modtaget 12.700 kr. til Sindets Dag 2023 – Tema: Mental Health as a Universal Human Right.
- Bordtennisklubben HEP Ringe har fået 24.875 kr. til projektet Bordtennis for alle.
- Forum Ferritslev Rolfsted har modtaget 15.000 kr., der skal gå til Dyssefest – En dag der handler om fællesskab.
- Ådalscenen – Gislev Kulturcenter, som har modtaget 25.000 kr.
Det glæder Mikael Skov, som er næstformand for Fonden bag Andelskasserne i område Syd, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.
“Uddeling af midler er vigtigt for os i fonden. Fonden er oprindeligt opstået fra de gamle Andelskasseområder, og vi er derfor glade for, at vi på den måde kan understøtte de lokale ildsjæle og udviklingen i lokalsamfundene, hvor vi stammer fra,” siger Mikael Skov.
For at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber. Vigtigt, fordi fællesskaberne bringer mennesker sammen og er til glæde for en bred kreds af lokale borgere.
For nylig mødtes ildsjæle fra de fem initiativer i Andelskassen i Odense for at modtage den økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog centerdirektør for Andelskassen i Odense, Jan Hansen også.
“Som en aktiv bank, der gerne vil understøtte tiltag i Odense-området, er det dejligt at være med, når fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer. Det er i vores DNA at give noget tilbage til det lokalsamfund, som vi er en del af, og det glæder mig at se, at modtagerne vil bruge pengene, så de kommer til gavn for indbyggerne i lokalområdet,” siger Jan Hansen.
På Andelskassens hjemmeside kan man holde sig orienteret om ansøgningsfristen for næste uddeling af støttemidler. Her finder man også ansøgningsskema og yderligere information om, hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde.
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Maria Bugge tlf.: 87993074 email: mbm@andelskassen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








