Pressemeddelelse fra Kongernes Samling
Ved koncerten på Koldinghus spiller Anker Sigfusson uddrag af Johan Sebastian Bachs cellosuiter. Bach komponerede i alt seks suiter for solo-cello i begyndelsen af 1700-tallet. Suiterne, der er kvalitetsmæssigt uopslidelige, kombinerer melodi og harmoni i ét instrument. Ved koncerten på Koldinghus, der finder sted 6. juli kl 15.00, vil Anker Sigfusson spille cellosuiterne nr. 5 i c-mol og nr. 6 i d-dur.
Anker Sigfusson er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har bl.a. været ansat ved Ålborg Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Anker Sigfusson har siden 1998 ofte optrådt som kammermusiker og solist i danske kirker. Fra 2015 valgte Sigfusson udelukkende at hellige sig Bachs seks cellosuiter, som han siden har optrådt utallige gange med i danske kirker, skoler, museer, musikforeninger m.m. Det er fjerde gang han giver koncert på Koldinghus.
BILLETSALG
Torsdag 6. juli kl. 15.00-16.00, Koldinghus. Dørene åbnes en halv time før koncertstart.
Billetpris: 150 kr. | 100 kr. for årskortholdere med koden cello2023. Billetprisen er inkl. entré til museet og alle udstillinger.
Læs mere her.
Kontakt:
Kommunikationschef Nanna Ebert tlf.: 51336644 email: ne@kosa.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








